Retten til et drømmejob
Når Dansk Industri mener, at akademikere skal droppe tanken om drømmejobbet, så er det en rød klud for snuden af mig. Det kom der en uopfordret jobansøgning ud af.
Dagbladet Information kørte i marts 2006 en temarække om akademikerarbejdsløshed, et initiativ, som jeg kun kan hilse yderst velkomment. Der kom mange interessante oplysninger ud; blandt de faktuelle kom det frem, at arbejdsgiverne oplever en så stor genvinst ved at ansætte akademikere i deres personale, at det i reglen udløser en yderligere ansættelse på mindst seks ikke-akademikere. Alligevel vægrer arbejdsgiverne sig ved at ansætte akademikere, og arbejdsløsheden blandt f. eks. historikere og biologer er fortsat høj. I de nævnte grupper er den over 20%.
En del af arbejdsgivernes tilbageholdenhed over for at have veluddannet personale kan ikke skyldes andet end, at der trives fordomme blandt de mange direktører. De viste sig i al tydelighed hos Dansk Industris Mette Skaksen, som i Information den 11. marts udtalte Vi har klare indikationer af, at der blandt visse akademikere mangler faglig eller geografisk mobilitet. Eksempelvis er nogle ikke indstillet på at opgive idéen om drømmejobbet og i stedet søge en stilling, som de er overkvalificerede til.
De efterlader indtrykket af en flok forkælede mennesker, som bare sidder og venter på den helt rigtige stilling, som ligger i forlængelse af deres specialeemne, og som ligger i en afstand af, hvad man kan overkomme på cykel inden for en halv time.
Faktum er, at akademikere har den højeste mobilitet af alle erhvervsgrupper. Faktum er, at akademikere søger relativt bredt, altså også stillinger, hvor der ikke står cand. mag. i historie og polsk på stillingsbetegnelsen.
Og hvad er der forresten galt ved at have idéer om et drømmejob? Et drømmejob hjælper på at fokusere i ens jobsøgning, hvilket kan være en støtte, netop når man søger bredt. Og hvor tæt på ens specifikke uddannelsesindhold ligger drømmejobbene? Jeg er vis på, at når en nyudlært smed vågner fra sit svendegilde, så er hans drøm om et job at finde inden for smedeerhvervet. Han skal nok også finde det. Drømmejobbet ligger inden for hans speciale. En nyuddannet pædagog vil også søge inden for pædagogbranchen. Det er deres drømmejob. Som sådan tror jeg nok, at pædagoger er langt specifikkere i deres idéer om drømmejob — såsom vuggestue, børnehave, alderdomshjem, ungdomsklub — end dem med betegnelsen cand. mag. eller cand. scient. på det nyudstedte eksamensbevis.
For at vise, at tingene ser anderledes ud, end hvad man tror på H. C. Andersens Boulevard i København, skrev jeg en uopfordret ansøgning til fabrikanten af disse udtalelser. Det skullle da bare mangle andet: Hvis Mette Skaksen mener, at akademikerne er for sløve til at tage imod hendes medlemmers spændende tilbud, så må der da være jobchander for mig hos DI.
I skyndingen må jeg lige servere mine egne fordomme — eller skulle man sige domme? — om private arbejdsgivere:
- Danmark er et land, hvor overkvalificerede personer på forhånd er dømt ude. Ingen tør ansætte sådan nogle. Tænk, hvis de overtager hele firmaet...
- Desuden har vi ingen firmaer, der er så kloge, at de evner at detektere, at en jobansøger er klog. De tror bare, han er en geek eller nørd.
- Direktørernes gennemsnitlige intelligenskvotient er 111, viste TV2's program Den store intelligensfest. Det er to point over den gennemsnitlige danske mands. Veluddannede mennesker vil score højere.
Erik Thau-Knudsen
2006-03-24