Myter om arbejdsløshed, som får mig til at skrige
Det er tit, at jeg står foran fjernsynet og skriger. Det er, når en økonom eller politiker kommer med udtalelser om arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere, som taler min livserfaring durkt imod. Her er en opsamling på dem.
Myterne
Det er et hårdt arbejdsmarked — man kan snart ikke få et job uden at have en videregående uddannelse og tale to fremmedsprog
Udtalelsen er daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens og stammer fra ca. år 2000, fremsat i fjernsynet. Jeg har to afsluttede videregående uddannelser fra to forskellige universiteter. Jeg taler seks fremmedsprog på højt niveau. I juni 2005 tog jeg Poul Nyrup på ordet og søgte stilling hos ham som politisk sekretær i Bruxelles. Jeg kom ikke engang til samtale.
Udtalelsen minder om så mange andre af typen uden uddannelse, intet job
. Jeg har gået på to kurser for kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg. Der var hovedreglen, at jo mindre uddannelse, man havde, desto hurtigere kom man i arbejde.
Link:
Danmark har brug for højt specialiseret arbejdskraft
Vi er alle unika, bare se på vort DNA. Når det handler om uddannelse, er det oftest kombinationen af uddannelser eller fagkombinationen, når man har læst en enkel, som gør en unik. Der er f. eks. mange statskundskabsmænd, men der er kun en Svend Auken, kun en Anders Fogh Rasmussen, kun en Poul Nyrup Rasmussen.
I min vifte af kvalifikationer er der også translatør i bulgarsk. Det er en høj uddannelse, som jeg har taget ved Handelshøjskolen i København. I skrivende stund er jeg den eneste i Danmark, som har taget den uddannelse. Jeg er altså en ud af 5,2 millioner mennesker med den kvalifikation. Det må siges at leve op til kravet om specialisering. Hvis vi dertil lægger, at en tilsvarende uddannelse — f. eks. dansk translatør i Bulgarien — ikke findes andre steder i verden, så jeg er den eneste dansk-bulgarske translatør på kloden. En ud af mere end 5 milliarder mennesker. Topspecialisering.
Nej, Danmark har ikke brug for højt specialiseret arbejdskraft.
Indvandrere har ikke en chance; danskerne får altid stillingerne
Mit donorkort. Af sikkerhedshensyn er løbenummeret i CPR blændet bort.
Jeg er dansker. Nærmeste udlænding i min slægt er min tip-tip-oldefar, som var slagter fra Tyskland. Det er 95% dansk blod, som ruller i mine årer. Og det er meget stedligt — blodtype 0 Rh-. Nul-typen er en af de almindeligste i Nordeuropa, men ikke særligt udbredt i Asien, Afrika eller den nye verden. Rhesus negativ findes stort set ikke uden for Europa (prækolumbiansk anskuet) og stammer nok fra den befolkning, som boede her i stenalderen, inden at indo-europæerne gjorde deres indtog.
Jeg nedstammer fra Knud den Hellige. Det gør HM Dronning Margrethe også, og hun er halvsvensker, gift med en franskmand.
Det er rigtigt, at andre udlændinge kan have det hårdt med at komme ind på det danske arbejdsmarked. For de videreuddannede er forskellen i ledighed hos danskere og udlændinge dog negligerbar, viste en undersøgelse foretaget af Akademikernes Centralorganisation i 2005. Jeg har kraftigt på fornemmelsen, at uddannelsesniveauet, herunder sprogkundskaber, spiller ind i ledigheden blandt indvandrede ikke-akademikere.
Link: Slægten tilbage til Gorm den Gamle ( 23K)
Et rengøringsjob kan man da altid få
Forkert igen. Sidste gang, jeg svang med fejekost og svaber for penge, var, da jeg havde et studenterjob som trappevasker i Glostrup og Albertslund i 1982. Jeg har søgt om rengøring efter skæringsdatoen 1. september 1999, men der var ingen kost og spand, som stod og ventede på cand. mag. & ling. merc. Erik Thau-Knudsen.
Arbejdsgiverne vil have dygtige medarbejdere
Dygtighed kan være svært at definere, ikke mindst så at det er målbart. Hvis eksamenskarakterer er en parameter, så skulle jeg være godt med. Mit karaktergennemsnit i balkanistikdelen af mine uddannelser er 10,2 på 13-skalaen. I specialet fik jeg 13.
Hvis det handler om intelligens, så skulle jeg også være godt med. Ved TV 2's store intelligensfest Test Nationen den 10. september 2005 gav testen mig en intelligenskvotient på 132. Den gennemsnitlige deltager fik IK 105. I udsendelsen, der blandt andet var en konkurrence mellem forskellige fag, deltog også faggruppen direktører, d.v.s. de facto arbejdsgivere. Direktørerne havde en gennemsnitlig intelligenskvotient på 111.
Nej, jeg tvivler på, at dygtighed alene er det, som arbejdsgiverne går efter.
Links
- Mit resultat i Test Nationen 2005-09-10 (PNG - 192 kB)
- Nationen testet : Tanker fra en IK-test (HTML - 21K)
Erik Thau-Knudsen
2005-10-01