Erik Thau-Knudsens
værdier

Rejsemålene skal helst ikke være i lande med malaria, for så kommer jeg i karantæne som bloddonor.

Den rigtige arbejdsplads ligger et sted, hvor min kone også kan arbejde efter sine kvalifikationer. Hun er pt. gymnasielærer i dansk og tysk og vil være rede til at undervise som dansk lektor ved udenlandske universiteter.

Der skal være mulighed for omsorg for børnene.

Jeg vil gerne være noget for mine børn. Børn er en del af meningen med livet.

Jeg har været selvstændig. Den eneste målestok for succes var omsætningen. Det fastlåste mig, fordi man ikke mente, at jeg kunne andet (end sprog - jeg tolkede og oversatte. Og i dagens Danmark er sprog ingenting, mens alt andet er alting) og at jeg ikke evnede at samarbejde (arbejdsgiverne kan ikke opfatte den slags arbejde som en lang række af samarbejdssituationer).

Jeg har oplevet det som livgivende at have folk omkring mig, folk, som jeg kan inspirere og blive inspireret af. Det fremmer også de øvrige krav til stillingen.

Det ville være en dejlig fornemmelse at være som alle andre. Det vil være bedst at starte på mindre tid for at blive kørt ind i stillingen og afvikle andre arrangementer (tolkning, børn).

Jeg skal bruge pengene til at rette op på min helt elendige økonomi og til at spare sammen til min alderdom. Min kone har en pensionsopsparing, som er 3-4 gange højere end min. Jeg har levet som fattigrøv længe nok. Jeg har ikke også lyst til at tilbringe alderdommen med at suge på lappen.

Det er min fornemmelse, at jeg for opfyldelsen af ovenstående lønmål skal stræbe efter et job, som giver karrieremuligheder. Det vil ikke se godt ud at skrive i sit levnedsforløb, at man har arbejdet 10 år som rengøringshjælp.