Fotoet ovenfor er fra ca. 1916. Venligst tilsendt af Carsten Friis Fischer 4.12.2001. Påskrift under billedet sandsynligvis (fordi skriften er den samme som på familiefotoet på stamarket for Margrethe Frederikke Thau-Jensen, 1884-1946) af Jens Martinsen Thau:
|
Ulla Thau, her 10,5 år gl.,med armen om sin 71-årige farmor Christiane Marie Thau, f. Beiter. Fra 1952. |
Navn | Christiane Marie Thau |
---|---|
Født som | Christiane Marie Beiter |
Køn | K |
Født | 1881 i Tarm, Ringkøbing Amt, Danmark |
Uddannelse | ukendt |
Seneste beskæftigelse | ukendt |
Ægtefælle/kæreste | Jens Martinsen Thau, (M) f. 13. juli 1877 i Søndergade, Rurup (syd for Toftlund) i Nordslesvig, daværende Tyskland. Død anden halvdel af 1961 i Århus, Danmark. |
Børn |
|
Fader | Andreas Beiter, oversætter og forfatter. F. 30.8.1851 i Skærbæk, Nordslesvig. D. 29.9.1935 i Ringkøbing, Danmark. Produktion se her. |
Moder | Else Kirstine Beiter, f. Nielsen, 18xx-19xx (død efter 1938). Viet 17. juni 1880 |
Søskende |
|
Bopæle | Opvokset i Tarm, Danmark. 1906-1920 i Kolding. 1920-47 i Aabenraa. Flyttede senere til Aarhus, hvor hun døde. |
Hvad andre siger om Christiane Marie |
Døjede med en ægtemand, som var særdeles udadvendt. Mens han krydsede Island på ponyryg eller tilbragte somrene alene langs Vesterhavet på ravsøgning, sad hun alene hjemme med deres fire små børn. Hun og hendes mand ejede et grønt sommerhus kaldet Hytten i Søndervig 10 min. gang fra Vesterhavet. Der tilbragte hun mange somre med familien. Søndervig ligger 9 km fra Ringkøbing, d.v.s. i behagelig afstand fra hendes fars bolig på Nygade (indre by) i Ringkøbing. Hytten og dens grund blev efter Christianes død i 1976 udstykket til adskillige sommerhuse. Christiane var ellers en stueplante og opholdt sig kun ugerne i det fri, hvorfor hun havde en fin hvid hud, som først viste rynker i en høj alder. Først da hun havde rundet de 70, optog hun porcellænsmaleri som hobby. En af hendes kreationer — en guldrandet tallerken fra 1962 med hendes førstefødte oldebarn Erik set nøgen bagfra rodende rundt i et chatol — vandt præmie ved en udstilling. Hun lovede Eriks mor Ulla denne tallerken, men med hendes tiltagende senilitet og andre oldebørns fremkost blev samme løfte udbredt til andre børnebørn. Efter Christianes død i 1976 var denne tallerken Ullas eneste fordring i boet. Den blev et stridspunkt mellem de mange fætre og kusiner og afgjordes først, da man vendte tallerkenen om og så dateringen Erik Thau-Knudsen. Baseret på Ulla Thaus beretninger 1967-2001 |
Kilder |
Thau, Lone. 2003. Kære Christiane. En dokumentarfilm af Lone Thau (Danmark, 2003. Beta, 14 minutter. Produceret med støtte 2001 fra Statens Filminstitut. Premiere i København 9.5.2003. Vises i Cinemateket 16.6, 24.6., 25.6.2003. Premiere i øst for Paradis, Paradisgade, 8000 Århus C, onsdag 11. juni 2003 kl. 19:30). Filmbeskrivelse.
Thau, Ulla (mundtlig kilde), 1967-2001 |
Bemærkning | Stamarkene for en del af Christiane Marie Thaus og Jens Martinsen Thaus børn og børnebørn er fortrolige. For at fortsætte ad Prinsessestien mod nyere slægtsled, kan du fortsætte til min egen side Erik Thau-Knudsen (1960-). |
Denne side oprettet | 16. januar 2002 |
Sidste større redaktion | 2011-10-19 |