![[ Portræt af Erik Thau-Knudsen ]](/picts/erik/09-07-30_kreidefels_256x256.jpg)
Sprogformidling
Arbejdsmarked
Hvorfor uddanne en lærling, når man kan få en polak?
Danske og andre vesteuropæiske arbejdsgivere kan ikke få folk nok, siger de. Men arbejdsgiverne ligger, som de har redt.
Dansk Industri skriger nu så meget efter arbejdskraft, at de henter folk fra Polen og Baltikum. Og de kan ikke få nok: Mette Skaksen fra Dansk Industri udtaler i Dagbladet Information den 4. september 2006 Arbejdskraftmangel gør ifølge vores beregninger, at Danmark i løbet af de næste to år går glip af omkring 100.000 nye job.
Inden man begynder i at tage hende i en vildfarelse — der er jo over 130.000 registrerede arbejdsløse i Danmark og et endnu større antal mennesker i den arbejdsduelige alder, som sagtens kan arbejde — skal man sige, at det vist mest handler om folk inden for byggebranchen. Og her har både danske og andre arbejdsgivere fra Vesteuropa, især Tyskland, formeligt suget et land som Polen tomt for det, de kalder kvalificeret arbejdskraft
.
Men arbejdsgiverne ligger, som de har redt. Lige siden sluthalvfjerdserne har manglen på lærepladser været et enormt problem for ungdommen. I dag er det hovedårsag nr. 1 til det store mandefald fra erhvervsuddannelserne. Ikke mindst børnene af de mennesker, som har valgt at bosætte sig i vort land, angiver det som årsag til, at de dropper ud fra de tekniske skoler. De private arbejdsgivere har i over 30 år holdt arbejderungdommen underuddannet, og nu klager arbejdsgiverne over, at der ikke er håndværkere at opdrive. Løsningen for arbejdsgiverne skal ikke hedde at hente mandskab ind fra Ungarn, Polen, Letland, Litauen, Ukraine. I de lande har vesteuropæiske entrepenører allerede hentet, hvad der hentes kan og dermed bare eksporteret vort eget problem længere østpå. Arbejdsgiverne skal lære at bruge det råstof, som ligger lige for hånden: vore unge. Uddan dem! Giv dem lærepladser! Luk voksenlærlinge ind! Giv plads til ansatte på nedsat tid! Giv ældre ansatte en chance for tilbagetrækningsordninger!
Så slipper arbejdsgiverne også for at bruge uger og måneder på sproglige misforståelser på byggepladserne.
Alt andet vil være klynkeri, der ikke afføder medfølelse. Arbejdsløsheden er nu så lav
, at den er nede på 1974-niveauet, da de økonomiske kriser var sat ind. I juni 2006 var der 8.997 arbejdsløse med videregående uddannelse (cand. mag.-er, ingeniører, økonomer, samfundsøkonomer, HA-er), i juni 2001 var der 7.986, d.v.s en stigning i antallet af ledige akademikere på 12,6%. Gennem hele den periode har DI klynket over mangel på uddannet arbejdskraft.
Nej, med den personalepolitik lever medlemmerne af Dansk Industri snarere op til titlen arbejdsfjernere frem for arbejdsgivere.
Erik Thau-Knudsen
2006-09-21