![[ Portræt af Erik Thau-Knudsen ]](/picts/erik/09-07-30_kreidefels_256x256.jpg)
Sprogformidling
Sprogpolitik
Jeg bliver målløs
Radikale Venstres forslag om at indføre engelsk som officielt sprog i Danmark lamslår. Men på den anden side — hvis det forslag nogensinde skulle rejses, hvem ellers end netop de Radikale skulle rejse det?
Den lille sprogpolitik skrives af de store hjerner. Rasmus Rask, en af fædrene til indoeuropæisk komparativ lingvistik, var bannerfører for retskrivningsreformer, såsom ved afskaffelsen af store forbogstaver ved navneord, og bolle-å-et lå ligefor. Den store sprogpolitik skrives af de små hjerner. Både bosnisk og kroatisk rev sig løs fra det fælles serbokroatisk under initiativer, som blev fremlagt af internationalt (og stedligt) ret ukendte sprogvidenskabsfolk og drevet frem af rabiate nationalistiske politikere, som eftertiden helst vil glemme alt om.
Det virker som om, at dette indtryk ikke er synderligt anderledes i vor tid, i vort land. Radikale Venstre foreslår i uge 32-2006, at engelsk skal ophøjes til officielt sprog på linie med dansk. Hvad vil et officielt sprog sige? Det vil sige, at alle officielle dokumenter skal være tilgængelige på engelsk, at enhver borger kan henvende sig til myndighederne på engelsk og forvente svar på samme sprog.
Begrundelsen er ikke så meget at lette tilværelsen for herboende indvandrere med engelsk som modersmål som at højne engelskniveauet for alle os andre. Erhvervslivet har brug for det, siger Radikale Venstre.
Der er mange problemer forbundet med forslaget.
Overflødigt
Hvis argumentet er, at de fleste danskere — trods mindst seks års engelsk-undervisning i grundskolen — er for dårlige til dette fremmedsprog, så er det helt hen i vejret. Internationalt set har danskerne tværtom ry for at være nogle af de bedste engelsk-talere.
Pædagogikken i grundskolen udvikler sig bestandigt til det bedre, og det er helt tydeligt, at ethvert nyt slægtsled taler bedre på et hvilket som helst levende fremmedsprog end man gjorde slægtsleddet forinden. Det gælder ikke alene engelsk, men også andre, såsom tysk. I princippet kunne man derfor bare sætte sig ned og vente på, at nyere generationer vokser op.
Engelsk presser dansk ud
Når folk kan vælge mellem to sprog, så vil de tale det, som giver mest prestige. Engelsk giver større prestige i USA end dansk. Derfor angloficeres danskerne derovre. Vi kender vel allesammen den der onkel, som kommer hjem til fødestavnen efter at have levet det meste af sit i Amerika, og som ikke kan et ord dansk mere. Ingen forbyder ham at snakke dansk, men han får større prestige af engelskkundskaber, selv nede i udvandrerforeningen.
Når engelsk bliver en mulighed og et officielt sprog på linie med dansk, vil dansk lige så stille forsvinde. Det vil ske ved at presse dansk sprog i de domæner, hvor det ellers har regeret
. Først vil det blive eneste sprog på de videregående uddannelser, siden kommer turen til større virksomheder (begge er godt i gang med angloficeringen allerede — Carlsberg har, f. eks., engelsk som koncernsprog; undervisning på DTU sker på engelsk). Derudover vil der komme programmer i radio og fjernsyn på engelsk — uden tekstning! — og dette vil gradvis skulle vokse frem til en altovervejende dominans. I forvejen er langt over 50% af de film og serier, der vises på DR og TV-2, på engelsk. Med engelsk som officielt sprog ligger det fristende nær at spare tekstningen bort. Derefter vil tekstningen af engelsk i dansksprogede nyhedsudsendelser have kort tid at leve i. I lavere dele af uddannelsessystemet vil der i bedste ånd kunne vælges mellem danske og engelske skoler. Det er ikke svært at gætte, hvorhen ambitiøse forældre med store visioner for deres børns fremtid vil sende poderne. Efter 10 år vil der have etableret sig et hierarki: Engelsk tales af efterkommerne af dem, som havde pengene og ressourcerne til at lade deres børn gå i engelske skoler, mens dansk tales af dem, som ikke havde pengene, eller som hægede for meget om nationale værdier til at lade det ofre. Efter yderligere 10 år vil det have slået stærkere igennem.
Umuligt
Erfaringerne i historisk tid med indførelse af andre officielle sprog i andre lande viser, at det kun kan blive en succes, når der er et stærkt tilstedevær af nytilkomne, som taler det pågældende sprog. Russisk blev en succes i centralasiatiske lande såsom Georgien, Uzbekistan og Kazakstan, fordi man kunne sætte en masse administratorer ind i landet med uddannelse fra Moskva eller Skt. Petersborg. Latin blev en succes i Vesteuropa, fordi forvaltningen skulle ske med retning mod Rom, og fordi det var det eneste eksisterende skriftsprog i størstedelen af Gallien, Spanien, Pannonien. To-sprogetheden
, læs den sproglige hegemoni
, skete både i Romerriget og Storrusland efter erobringer, i begge tilfælde måtte der være et massivt militært tilstedevær for at holde utilfredsheden med centralmagten i ave.
Vi kan godt indføre engelsk uden englændere eller amerikanere til at lære os det, men det bliver ikke så godt, som sproget er i selve landene. Vi vil med andre ord blive supergode til dårligt engelsk. Med mindre at vi vælger at erklære England krig, så at vi kan blive besat!
Dårlig brug af ressourcer
Inden at halen skal logre for meget med hunden, så burde det forkromede erhvervsliv bruge de ressourcer, der er til stede. Hvis arbejdsgiverne mener, at deres ansatte er for dårlige til engelsk, så burde de undervise dem i den terminologi, der skal bruges. Til det formål kunne de bruge nogle cand. mag.-er i engelsk. I juni 2006 var der en arbejdsløshed på 10,6% blandt magistre med hovedfag i engelsk og et ukendt antal med engelsk som sidefag (Kilde: Magistrenes A-kasse), så der er nok at tage af, d'herrer og fruer direktører!
Barnet ud med badevandet
Det Radikale Venstre er godt på vej til at hælde barnet ud med badevandet. At vi taler dansk i Danmark er resultatet af en langvarig uafhængighedsproces fra andre sprog. Fra tidlig middelalder, lige efter vikingetidens ophør, var latin forvaltningens, skolernes og kirkens sprog. Kun langsomt gik forvaltningen over til at bruge dansk. Fra 1700-tallet var tysk fremherskende, og alle relationer med udlandet blev plejet på tysk. Fra Ludvig Holberg ved vi, at fransk også stod stærkt i hans tid. Først fra 1820-erne begynder tysk sin deroute, hvor de slesvigske krige 1848-51 og 1961 samt demokratiets indførelse afskaffer tysk som forvaltningssprog i Danmark.
Dansks status som eneste forvaltningssprog er ikke naturgiven, men opnået gennem kamp om selvstændig kultur. At pille ved den balance kan starte en tur ned ad en glidebane, hvor der ikke findes fortrydelsesret efter ti år. Vi risikerer med andre ord at hælde barnet ud med badevandet, hvis vi følger de Radikales forslag.
Bare så typisk
Da jeg hørte forslaget om engelsk som officielt sprog i Danmark fremsat, var jeg først målløs, men så slog tanken mig — det er bare så typisk radikalt!
Det Radikale Venstre er et parti bestående af lærere (fra folkeskole til universitet) og folk fra store internationale organisationer (NGO-er, koncerner, EU), hvor engelsk i forvejen er altdominerende. At indføre engelsk på lige fod med dansk vil lette medlemmernes egen tilværelse (de skriver alligevel nok kun deres CV-er på engelsk, med mindre de retter dem mod vælgerne) og bare cementere deres højstatus, når dansk efter en årrække taber status. De Radikale vil jo rive grænserne ned alligevel.
Og alligevel — vi skal ikke længere tilbage end til 2003, hvor folketingsmedlem Naser Khader (R) tegnede den officielle radikale sprogpolitik med bl. a. følgende initiativer:
- Det danske sprog som redskab til kommunikation og argumentation skal styrkes
- Dansk i det offentlige rum skal være korrekt og letforståeligt
- Undervisning i dansk på alle niveauer skal styrkes
- Forebyggelse af en social kløft i den danske befolkning som følge af forskelle i sproglig formåen
- Sprogundervisning skal styrkes
- Det danske sprog skal styrkes i litteraturen og de andre kunstarter
- Der er behov for en offentlig institution, der indtager en mere normativ og anbefalende rolle i forhold til dansk sprogbrug – sammenlægning af Dansk Sprognævn og Dansk Sprog- og Litteraturselskab
- Initiativer mod truende domænetab for det danske sprog
- Det danske sprog som redskab til kommunikation og argumentation skal styrkes
- Dansk i det offentlige rum skal være korrekt og letforståeligt
- Det Radikale Venstre erklærer majonæse-krig! Retsskrivningsreform
- Undervisning i dansk på alle niveauer skal styrkes
- Højere tolerance over for danske borgere hvis udtale afviger fra rigsmålet
- Forebyggelse af en social kløft i den danske befolkning som følge af forskelle i sproglig formåen
- Sprogundervisning skal styrkes
- Det danske sprog skal styrkes i litteraturen og de andre kunstarter
- Der er behov for en offentlig institution, der indtager en mere normativ og anbefalende rolle i forhold til dansk sprogbrug – sammenlægning af Dansk Sprognævn og Dansk Sprog- og Litteraturselskab
- Initiativer mod truende domænetab for det danske sprog
Det er glimrende sprogpolitik, en, vi alle kan føle for. Så vi kan bare håbe, at forslaget om, at gamle fru Hansen skal have sine pension udbetalt på engelsk, går i glemmebogen igen. Bare som en understregning af, at den store sprogpolitik laves af de små hoveder.
Erik Thau-Knudsen
2006-08-21
Denne kronik blev bragt i Midtjyllands Avis 2006-08-23 under titlen Radikalt sprogforslag lamslår