Noter
Opstarts-dato: 2006-06-27
serbere
'serbere,
sydslavisk folk; det største (36%, 8,5 mio.) i det Jugoslavien, der blev delt i fem stater 1991-92. Den ortodokse kristendom har udgjort den kulturelle baggrund for serberne i hvert fald siden 1200-t., hvad der har adskilt dem fra de sprogligt meget nærtbeslægtede kroater og bosniakker.
Serberne indvandrede til Balkan i 600-t. sammen med andre slaviske stammer, muligvis fra det nuværende vestlige Ukraine. Se også Serbien (historie).
Især som følge af den osmanniske erobring af Balkanhalvøen blev de spredt over et stort område, og de udgjorde således i 1991 kun 65,8% af befolkningen i Serbien (inkl. Vojvodina og Kosovo), men hhv. 31,4% og 12,2% af befolkningerne i Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Siden 1995 er næsten hele den serbiske befolkning i Kroatien blevet fordrevet, og i 1999 skete det samme i Kosovo, hvor de indtil da udgjorde ca. 10%. I 1999 lever ca. 700000 serbere fra andre dele af det tidligere Jugoslavien som flygtninge i selve Serbien, i Vojvodina og i Montenegro.
Montenegrinerne, som i 1991 udgjorde i alt 534000, heraf 380500 i Montenegro, regnes af nogle for at tilhøre den serbiske nation.
GNis, KFle
Sprog.
Serbisk, der er det mest udbredte sprog i Serbien, blev tidligere betragtet som en variant af serbokroatisk. Serbisk er officielt sprog i Serbien og Montenegro og tales desuden af etniske serbere i bl.a. Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Standardsproget, der som kroatisk og bosnisk er baseret på den štokaviske dialekt, afløste i 1868 et skriftsprog, der var en blanding af kirkeslavisk, russisk og serbisk. Serbisk, der fortrinsvis skrives med det kyrilliske alfabet, omfatter både ekavisk og jekavisk, jf. udviklingen af den oldslaviske vokal e til hhv. e og ije/je; se kroatisk.
HKM
Litteratur.
Den ældste serbiske litteratur, der opstod i den byzantinske tradition, stammer fra anden halvdel af 1100-t. med oversættelser af kirkelige bøger til den serbiske variant af kirkeslavisk (Miroslav-evangeliet o.a.). På samme tid opstod også hagiografier, liturgier og hymner. I 1200- og 1300-t. blomstrede litteraturen igen med helgen- og også herskerbiografier foruden en serbisk udgave af Alexanderromanen og zar Stefan Uroš 4. Dušans lovbog (1349).
Efter Slaget på Kosovo Polje 1389 og den osmanniske erobring af Serbien gik kulturen i stå og genopstod først i begyndelsen af 1700-t. i Sydungarn (nuv. Vojvodina), hvor serberne i to store indvandringsbølger 1690 og 1739 havde søgt tilflugt for osmannerne. Under russisk-ukrainsk indflydelse opstod der i de nye omgivelser en serbisk baroklitteratur, hvis vigtigste navne var Djordje Branković (1645-1711), Gavrilo Stefanović Venclović (kendte data 1711-46), Jovan Rajić (1726-1801) og Zaharija Orfelin (1726-85).
Periodens betydeligste skikkelse og repræsentant for oplysningstiden er Dositej Obradović, der grundlagde "Den Store Skole" i Beograd, der med tiden skulle blive til Beograds universitet. I sit forsøg på at nærme kulturen og litteraturen til folket indførte han gradvis folkesproget i sine værker. Den europæiske sentimentale roman var repræsenteret i en lang række oversættelser, men også i bl.a. Milovan Vidakovićs (1780-1841) romaner. Med Lukijan Musicki (1777-1837) indførtes den klassicistiske poesi i serbisk litteratur. Mellem klassik og romantik står den montenegrinske fyrstebiskop Petar Petrović Njegos (1813-51). Bestræbelserne for at indføre folkesproget i litteraturen blev konsekvent gennemført af sprogreformatoren og folkemindesamleren Vuk Karadžic, der ud over en samling af serbiske folkesange udgav en serbisk grammatik og en serbisk ordbog. En hel ny generation af digtere og Vuk-tilhængere trådte frem fra 1847, hvor folkesproget viste sin duelighed som litterært udtryksmiddel. Det var lyrikerne Branko Radicević, Jovan Jovanović-Zmaj (1833-1904), Djura Jakšić (1832-78) og Laza Kostić (1841-1910), der anslog både emotionelle og patriotiske toner.
Socialisten Svetozar Markovićs (1846-75) skrifter om det serbiske landsbyfællesskab som et urkommunistisk samfund blev det teoretiske grundlag for en stor del af den serbiske realisme, der havde sin blomstringstid de sidste årtier af 1800-t. og litterært først og fremmest havde sine forbilleder i den russiske realisme. Det sociale engagement kom til udtryk i skildringer af landbefolkningen som hos Jakov Ignjatović (1822-89) og Milovan Glisić (1847-1908). Realismens betydeligste forfatter var Laza Lazarević, der skildrede konflikten mellem individet og helheden. På grænsen mellem realisme og symbolisme står lyrikeren Vojislav Ilic. Århundredet sluttede med en fransk inspireret symbolisme med lyrikerne Jovan Ducić og Milan Rakić som de betydeligste navne. I tiden efter 1. Verdenskrig afløste en række avantgardistiske bevægelser som ekspressionisme, dadaisme og surrealisme hinanden, samtidig med at Ivo Andrić med sine fortællinger fra Bosnien fornyede den realistiske fortælletradition. 1930'erne var præget af en række socialt engagerede forfattere, der forsøgte at omplante den socialistiske realismes principper til jugoslaviske forhold.
Efterkrigstidens litteratur indledtes med udgivelsen af Ivo Andrićs tre romaner, Broen over Drina (1945, da. 1961), Forvist til Bosnien (1945, da. 1979) og Frøkenen (1945, da. 1963), der i krønikens form skildrer Bosnien som mødested for flere kulturer og religioner. Men ellers prægedes slutningen af 1940'erne af regimets forsøg på at presse forfatterne til at skrive socialrealistisk; efter Jugoslaviens brud med Sovjetunionen i 1948 slækkedes de ideologiske krav, så forfattere som Dobrica Cosić i romanen Fjernt står solen (1950, da. 1961) og Mihailo Lalić i romanen Klagernes bjerg (1957, revideret 1962, da. 1967) kunne skildre partisanernes psykologiske reaktionsmønstre uden at forfalde til stereotyper.
Efter 1950 åbnede den serbiske litteratur sig mod Vesten. Amerikanske og europæiske forfattere oversattes, og kulturlivet liberaliseredes gradvis. Avantgardistiske forfattere fra 1930'erne som Oskar Davico (f. 1909), Dušan Matić (1898-1980) og Marko Ristić (1902-84) indledte en ny fase af deres forfatterskaber, og især Matić øvede en betydelig indflydelse på den unge lyrikergeneration, samtidig med at kritikere som Predrag Palavestra (f. 1930) bragte et friere og mere nuanceret syn på især den tidligere litteratur. I 1959 vakte Miodrag Bulatović opsigt og forargelse med sin fantasifulde og halvpornografiske roman Den røde hane flyver mod himlen (da. 1961). Danilo Kis' skandaleombruste En grav til Boris Davidović fra 1976 (da. 1983) påpegede, at Jugoslavien ikke som officielt hævdet havde gjort op med stalinismen, og Dobrica Cosićs store romantrilogi, Synderen (1985), Den frafaldne (1986) og Den troende (1987), gjorde op med myterne om det illegale jugoslaviske kommunistpartis rolle som et lille tappert og forfulgt parti i 1930'erne. Antonije Isaković (f. 1923) brød med romanen Øjeblikket (1982) tabuet om den berygtede fangelejr på øen Goli Otok, hvor Moskvatro kommunister blev interneret efter 1948. En af de mest livskraftige serbiske nationale myter, Serbien som foreneren af de sydslaviske nationer i en fælles jugoslavisk stat efter 1. Verdenskrig, fik et kraftigt skud for boven af Danko Popović (f. 1928) i den lille roman Milutins bog fra 1985. 1930'ernes Jugoslavien og 2. Verdenskrig har i Aleksandar Tisma (f. 1924) fundet en fortolker med uafrystelige skildringer af jødernes skæbne i Auschwitz og den kroatiske koncentrationslejr Jasenovac i romanerne Brugen af mennesket (1976, da. 1996) og Kapo (1987, da. 2000).
Jugoslaviens opløsning fra 1991 og borgerkrigene har sat sig spor i form af en kras antinationalistisk antikrigslitteratur hos forfattere som Vidosav Stevanović (f. 1942) i en romantrilogi, hvis første bind, Sne i Athen, kom i 1992 (da. 1994), og hos Vladimir Arsenijević (f. 1965) i På underste dæk (1995, da. s.å.) og Andjela (1997, da. 1999), der udgør de to første dele af den endnu ikke fuldførte trilogi Cloaca Maxima. Se også Jugoslavien (litteratur).
PJac
Ethnologue.com skriver i sin 15. udgave <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=CS>
Languages of Serbia and Montenegro
State Union of Serbia and Montenegro. 10,825,900. National or official languages: Serbian; regional languages: Hungarian, Gheg Albanian, Slovak. Literacy rate: 90% to 93%. Also includes Slovenian, Turkish (60,000), Ukrainian (2,955). Information mainly from M. Stephens 1976; B. Comrie 1987. Blind population: 23,000 in the former larger Yugoslavia (1982 WCE). Deaf population: 60,000 (1986 Gallaudet University). Deaf institutions: 56. The number of languages listed for Serbia and Montenegro is 11. Of those, all are living languages.
Living languages
Albanian, Gheg [aln] 1,793,911 in Serbia and Montenegro (2000 WCD). Population includes 50,000 in Montenegro. Population total all countries: 2,779,246. Ethnic population: 2,000,000 (1998 Los Angeles Times). Kosova. Also spoken in Albania, Bulgaria, Macedonia, Romania, Slovenia, USA. Alternate names: Geg, Shgip. Dialects: Not intelligible with Tosk Albanian. Classification: Indo-European, Albanian, Gheg
More information.Bulgarian [bul] Dmitrovgrad and Bosiljgrad districts. Classification: Indo-European, Slavic, South, Eastern
More information.Hungarian [hun] 450,500 in Serbia and Montenegro (1986). Vojvodine. Alternate names: Magyar. Classification: Uralic, Finno-Ugric, Ugric, Hungarian
More information.Romani, Balkan [rmn] 120,000 in Serbia and Montenegro and Macedonia. Population includes 100,000 Arlija, 20,000 Dzambazi. Population total all countries: 523,900. Balkans, Kossovo. Also spoken in Bulgaria, France, Germany, Greece, Hungary, Iran, Italy, Macedonia, Moldova, Romania, Turkey (Europe), Ukraine, USA. Dialects: Arlija, Dzambazi, Tinners Romani. The Arlija dialect (252,000 to 367,000 total) is understood by Greek Romani and Dzambazi speakers. Classification: Indo-European, Indo-Iranian, Indo-Aryan, Central zone, Romani, Balkan
More information.Romani, Sinte [rmo] 31,000 in Serbia and Montenegro. Population includes 30,000 Serbian, 1,000 Manouche. Population total all countries: 315,103. Kossovo. Also spoken in Austria, Croatia, Czech Republic, France, Germany, Hungary, Italy, Kazakhstan, Netherlands, Poland, Slovenia, Switzerland. Alternate names: Rommanes, Sinte, Sinti. Dialects: Abbruzzesi, Slovenian-Croatian Romani, Serbian Romani. Croatian, Slovenian, and Serbian Romani speakers understand each other. Those varieties may be quite distinct from the German varieties. Sinte is characterized by German influence. Not intelligible with Vlax Romani. A Gypsy language. Classification: Indo-European, Indo-Iranian, Indo-Aryan, Central zone, Romani, Northern
More information.Romanian [ron] 200,000 to 300,000 in Serbia and Montenegro (1995 Iosif Bena). Vojvodina and the Timoc Valley. Alternate names: Rumanian, Moldavian, Daco-Rumanian. Classification: Indo-European, Italic, Romance, Eastern
More information.Romanian, Macedo [rup] 15,000 in Serbia and Montenegro (Society of Aromanians). Belgrade, Vojvodina and Kosovo. Classification: Indo-European, Italic, Romance, Eastern
More information.Romano-Serbian [rsb] Serbia. Alternate names: Tent Gypsy. Dialects: Related to Serbian with influences from Romani. Classification: Mixed Language, Serbian-Romani
More information.Serbian [srp] 10,200,000 in Serbia and Montenegro and Macedonia (1981 WA). Population total all countries: 11,144,758. Serbia and Montenegro. Also spoken in Albania, Australia, Bosnia and Herzegovina, Bulgaria, Canada, Greece, Macedonia, Romania, Russia (Europe), Sweden, Switzerland, Turkey (Europe), Ukraine, United Arab Emirates, USA. Alternate names: Montenegrin. Dialects: Shtokavski (Stokavian). Classification: Indo-European, Slavic, South, Western
More information.Slovak [slk] 80,000 in Serbia and Montenegro (1996 W. Brown). Vojvodine. Classification: Indo-European, Slavic, West, Czech-Slovak
More information.Yugoslavian Sign Language [ysl] 30,000 users out of 60,000 deaf persons in the former larger Yugoslavia (1986 Gallaudet Univ.). Also used in Slovenia. Dialects: Serbian Sign Language. Origin from deaf schools in Austria and Hungary. There are regional variants, but no problem in comprehension. Since 1979 there have been efforts to standardize. Slovenian Sign Language used in Slovenia is a dialect. Classification: Deaf sign language
More information.
Endvidere findes oplysninger i artiklen for serbisk på http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=srp
Serbian
A language of Serbia and Montenegro
ISO/DIS 639-3: srp
Population 10,200,000 in Serbia and Montenegro and Macedonia (1981 WA). Population total all countries: 11,144,758. Region Serbia and Montenegro. Also spoken in Albania, Australia, Bosnia and Herzegovina, Bulgaria, Canada, Greece, Macedonia, Romania, Russia (Europe), Sweden, Switzerland, Turkey (Europe), Ukraine, United Arab Emirates, USA. Alternate names Montenegrin Dialects Shtokavski (Stokavian). Classification Indo-European, Slavic, South, Western Language use National language. Language development Roman and Cyrillic scripts; Roman script in Macedonia. Dictionary. Grammar. Bible: 1804–1968. Comments Speakers are Serbs, Montenegrins. SVO; postpositions; genitives, articles, adjectives, numerals, relatives after noun heads; question word initial; 1 suffix; case determines subject, object; obligatory verb affixes mark person, number, gender of subject, object, other noun phrase; passive for each tense, today not commonly used; causatives marked by separate words; comparatives marked by prefix; CCVCVC; nontonal. Christian. Also spoken in:
Albania Language name Serbian Region Southwest Albania, 2 or 3 villages, and some in the city. Alternate names Montenegrin Comments Muslim.
Bosnia and Herzegovina Language name Serbian Population 400,000 in Bosnia and Herzegovina (2004). Alternate names Montenegrin Language use Official language.
Macedonia Language name Serbian Dialects Serbian. Comments Christian.
Romania Language name Serbian Population 27,001 in Romania (2002 census). Comments Christian, Muslim.
Russia (Europe) Language name Serbian Population 5,000 in Russia (1959 census). Comments Christian, Muslim.
Turkey (Europe) Language name Serbian Population 20,000 in Turkey (1980). 2,345 monolinguals (1965 census). Ethnic population: 61,000. Region Scattered in western Turkey. Alternate names Bosnian Language use 95% bilingual in Turkish. Comments Muslim.
Sidstnævnte kilde angiver tallet 11.144.758, som taler serbisk som modersmål.
Denne myndighed har sæde i Sarajevo og dækker hele Bosnien-Hercegovina. Adresse: http://www.fzs.ba/
Oplysninger fra folketælling (popis): http://www.fzs.ba/popis.htm
STANOVNIŠTVO PREMA OP?INAMA PO MJESNIM ZAJEDNICAMA PO NACIONALNOJ PRIPADNOSTI PDF-fil med resultaterne af folketælling, overført hertil 2006-11-02. Siger, at antallet af serbere er 1366104 ud af Bosniens-Hercegovinas 4377033, svarende til 31,2%. Opgørelsen er fra 1991 og er den klassiske, som alle har henvist til som et ubestrideligt faktum.
STANOVNIŠTVO PREMA NACIONALNOJ PRIPADNOSTI, PO POPISIMA 1961 - 1991 viser den demografiske udvikling
Adresse: http://webrzs.statserb.sr.gov.yu/axd/index.php.
ПОПИС 2002. ОСНОВНИ КОНТИНГЕНТИ СТАНОВНИШТВА — grundlæggende statistiske befolkningskontintenter siger:
ПОПИС 2002.
ОСНОВНИ КОНТИНГЕНТИ СТАНОВНИШТВА- Укупно Деца
пред-
школског
узраста
(испод 7
година)Деца
школо-
обавезног
узраста
(7-14)Лица стара
65 и
више
годинаРадни контингент
(15-64)
Женско
фертилно
станов-
ништво
(15-49
година)Пунолетно
станов-
ништво
(18 и више
година )укупно мушко женско Република Србија Централна Србија Војводина
Der var folketælling i Serbien i 2002. Optællingen omfatter Republikken Serbien minus Kosovo-Metohija, hvis territorium først bliver dækket når de fornødne omstændigheder er til stede.
(kilde: Popis stanovništva, domaćinstava i stanova u 2002: STANOVNIŠTVO: VEROISPOVEST, MATERNJI JEZIK I NACIONALNA ILI ETNIČKA PRIPADNOST PREMA STAROSTI I POLU, lokal PDF-fil, hentet fra )
| Land | Antal | Kilde | Årstal | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Republikken Serbien minus Kosovo | 6620699 | Folketælling (PDF) | 2002 | ||
| Kroatien | 44629 | Folketælling | 2001 | ||
| Bosnien | 400000 | Ethnologue | 2004 | ||
Seneste rettelse: 2006-11-01