Bestyrelser
Tvunget tilbagetog efter eget ønske
Jeg har trukket mig fra Kulturforeningen Danmark-Bulgariens bestyrelse. Jeg er nok også ved at have en overdosis af bestyrelser.
Ved generalforsamlingen 19. april 2006 blev der skiftet en del bestyrelsesmedlemmer ud, især ved at gamle medlemmer overlod roret til nye og selv ville nøjes med aktiviststatus som suppleanter til bestyrelsen. Det vidste formand Simon Leunbach godt i forvejen, så han ringede til mig dagen før mødet og foreslog at trække mig.
Da jeg løftede røret frygtede jeg mere spørgsmålet Kunne du tænke dig at indtræde i bestyrelsen for alvor?, så jeg blev glædeligt lettet. I forvejen sidder jeg i tre andre bestyrelser i Silkeborg, og at holde mig aktiv i kulturforeningens bestyrelse i Århus, 45 km fra Silkeborg, virker efterhånden uoverkommelig. For øvrigt havde Kulturforeningen Danmark Bulgarien krævet mig til bestyrelsesarbejdet før, selv om det fremgik af formandens beretning for generalforsamlingen, at der havde været jævnlige og forudsigelige mandefald, når bestyrelsen trådte sammen.
Jeg været suppleant i foreningen siden generalforsamlingen i 2003. Med dette tilbagetog retter jeg mine aktiviteter endnu mere mod det lokale liv i det midtjyske. Afstandene er overskuelige, fordi jeg bor i hjertet af den nye storkommune, og jeg kan altid kaldes hjem, hvis min kæreste ikke kan få ungerne på tre og seks år til at sove.
Tilbagetoget betyder dog ikke et endeligt farvel til arbejdet med at udbrede bulgarsk kultur for danskerne. Jeg er stadigvæk supplerende revisor (også mest en nominel post) og står for foreningens websted, både hvad angår indhold og form.
2006-04-30