Som på et samlebånd
Knivskarp korrekthed præger A. P. Møllers ansættelsesprocedure. Det giver en følelse af retfærdighed hos ansøgerne.
I min jagt efter job kom jeg til at slå min vej forbi A.
P. Møller, som i juni-juli 2005 havde et engelsksproget
opslag om Communications Officer for Corporate
Communication, det vil sige informationsmedarbejder til
virksomhedskommunikation
. Jeg mente at kunne honorere
kravene.
Ansøgning via internet
Det kræver en del paratviden som sig selv for at søge ind hos A. P. Møller, såsom datoer for afsluttede uddannelser og deres karaktergennemsnit. Ansøgningen skete nemlig elektronisk ved at udfylde en virtuel formular via sin internetbrowser. Formularerne mindede en del om de CV-formularer, man kan udfylde hos andre større jobdatabaser (eksempelvis Jobzonen, Stepstone, Jobindex). De store forskelle bestod i:
- upersonlighed — der skulle ikke gøres noget for at præsentere sig selv som menneske, modsat alt det, som man lærer på kurserne i jobformidling, f. eks. hos Hartmanns og AS/3;
- fokus på succes under uddannelsen — i form af ens eksamensgennemsnit.
Især det sidste vakte min respekt for A. P.
Møller. Med mit karaktergennemsnit på 10,2 i
cand. phil.-overbygningen i balkanistik skulle jeg have en
chance,
kunne jeg begejstret berette for kæresten
derhjemme.
Allerede den 4. juli — vel 2-3 hverdage efter at jeg havde trykt Godkend — meldte arbejdsgiveren positivt tilbage: jeg var udvalgt til at komme til samtale og skulle nu logge mig ind på firmaets websted for at finde en passende dato. Jeg var helt paf og var sent ude, fordi jeg allerede var på ferie i Isaberg, en ferieby i et naturreservat midt i Småland og ingen forventninger nærede om jobrelevant e-mail, og da slet ikke i den positive retning. Efter 10 timer var jeg kommet mig over forbløffelsen, og fra Isabergs reception kunne jeg melde mig til samtale den 28. juli.
Stylisten
Klæ'r
skaber folk,
tænkte
jeg og begyndte at se mig om efter en
stylist. Valget faldt helt naturligt på min svogers kone. Hun er frisør med flere danmarksmesterskaber i
hårets finere opsætning bag sig og er en raffineret
æstet. Til og med er hun hustru til en mand, hvis
karriere i en større dansk industrivirksomhed efterhånden dens administrationsbygninger i
hjembyen. Svoger overlader trygt alle tøjindkøb til
konen, lige med undtagelse af skoene. Skoene vender vil tilbage til
senere.
Den store omvendelse skete den 19. juli. Da mødte jeg op
hos svigerinden i en vestjysk provinsbye med ordene: Du kan gøre
ved mit udseende, som du vil. Tegnebogen står åben til
den hele. Det var hun glad for at høre. Jeg var bare
tungsindet over det forestående. Vi sendte vore sammenlagt 5
børn bort med min kone. Du kan jo starte med at barbere
dig. Du kan låne din svogers barbejgrej.
Væk røg
mit 10-dages-skæg, som det havde taget mig 10 år at
opbygge. Væk røg mit overskæg, der havde
struttet som på mit idol Vuk Stjepanović
Karadžić siden 1996. Du ser 10 år yngre ud,
som min kone/kæreste senere bemærkede. Således
forynget tog min svigerinde fat med saksen og gjorde mig 1-2 cm kortere i
tilsyneladende kropshøjde. Jeg var ikke ubetinget glad for
hårtabet, men følte bare, at det var at lide for
sagen. Mine bange anelser var gået i opfyldelse.
Derefter gik turen til påklædningen. Et
jakkesæt og hvid skjorte fra 2004 var okay, men der faldt
smagsdomme over sko og slips. Skoene ligner dagligdagssko,
og slipset er helt demodé.
Jeg havde medbragt en
kollektion af sådanne halsbeklædninger erhvervet i
årene 1991-2004, lidet anende, at noget så
tilsyneladende tidløst som slips også er underlagt
modens luner. Turen gik derfor til provinsbyens gågade, og inden
en time havde jeg fået både
sweater, skjorte og bukser — altsammen i beige —
foruden et helt nyt slips og et par sorte Lloyd-sko til 1199,-. I
alt var det en udskrivning på 2.798,- kroner til tøj
beregnet på ganske få begivenheder hvert 3-4 år
og mere end mit årsbudget til beklædning. Slipset var i
dette års modefarve, nemlig gyldengul på sort.
Siden var der opvisning af den re-designede Erik hos vore
ægtefæller. Jeg nøjedes med det afslappede beige
sæt og modtog applaus, mens min svoger sagde: Det
sæt kan du godt bruge til samtalen. De sko, du har på,
viser, at du også kan gå med jakkesæt.
Jovist, det er skoene, det hele står og falder med.
Det er skoene, der gør det. Her er min
Lloyd Heron
Schwarz, model 2005.
Første møde med A. P. Møller
Det var en lummer dag, da jeg troppede op på Esplanaden 50, hvor A. P. Møller har sit hovedsæde. Jeg havde kæmpet bravt med ikke at svede tran under mit elegante beige tøj, men havde været tæt på at tabe kampen. Det skyldtes måske også, at jeg havde været til blodtapning på Rigshospitalets donorafdeling 1½ time forinden. Det hjalp på kropstemperaturen, at jeg kom til at vente i 20-25 minutter. Dem brugte jeg blandt andet på at læse en folder om denne verdensomspændende virksomhed, bare for at sikre mig mod det tilfælde, at deres personaleafdeling ville eksaminere mig i det. Med 8-10 minutters forsinkelse kom der en dame og førte mig over til et hus over for hovedbygningen, til Human Resources, som det hedder på nydansk.
Jeg blev anbragt i et lokale, hvis eneste indhold var seks stole stående langs et ovalt brønt bord med en papirblok i A4 og to blå kuglepenne derpå. Med en hastighed, der var en sportsreporter værdig, forkyndte kvinden, at der nu var en intelligenstest, varende 12 minutter. Jeg kendte godt til testen, for det havde de oplyst om i bekræftelsen på min tilmelding. En gang for nogle år siden havde jeg endda oversat en intelligenstest for A. P. Møller, men kunne bare ikke finde den igen på min computer inden min egen jobsamtale hos firmaet. Godt det samme, thi det var alligevel ikke de samme spørgsmål.
Vær beredt til test
Derefter gik turen til en personlighedstest. En ny dame kom
på. Jeg modtog en liste med ca. 80 adjektiver og skulle
sætte kryds ved dem, som jeg efter en spontan vurdering mente
passe på mig. Jeg ringede på en knap, som viste sig at
være lyskontakten, hun dukkede op igen, inddrog listen og
rakte mig et ark med identiske adjektiver/appellativer. Nu bestod
opgaven i at tjekke de ord af, som jeg mente, at andre mente om mig
— andre, altså ikke din familie eller nære
kolleger,
som hun præciserede. Det var ord som
fremadrettet
, kynisk
, rolig
,
tilbageholdende
, moderne
, analytisk
og meget
mere. Siden blev arket inddraget og ekspederet ud bagved i noget,
som i lighed med IK-testen skule vise sig at være en
computer, der i diagrammer gav indikationer om min personlighed.
Mens det foregik, havde jeg samtale, der mere tog form af et
interview end en dialog. Første spørgsmål var
Hvorfor søger du ind hos os?
. Jeg trak på
smilebåndet, da hun spurgte, for det var jeg 100% forberedt
på. Faktisk stod det øverst på min liste over
spørgsmål, man kunne forvente på at høre
under en jobsamtale. Listen er Karrierevejviser.dk-s
Forbered dig til jobsamtalen. Jeg kom til at smile mange
gange i løbet af de 10-15 minutters taletid. Hvis en
jobsamtale er et kapløb, så havde jeg et forspring.
Jeg kendte nemlig både spørgsmålene og
svarene.
Min samtalepartner tog noter, som snart var stikord, snart udformede sig som små diagrammer i trekantformat.
Ikke alle arbejdsgivere kundgør ansøgerne (eller for den sags skyld personalet) om resultaterne af deres undersøgelser. Fagbevægelsen regner det for god skik at blive oplyst om det. A. P. Møller hører til dem, som overholder god ansættelsesskik.
Resultaterne fra din intelligenstest viser, at du ligger i
den bedste trediedel af vore ansøgere,
fortalte
damen mig. Hvad den personlige profil angår, fortalte hun mig
ting, som svarer til en anden test, jeg havde lavet for mig selv
primo juli. I stedet for at rode med min hukommelse og juridiske
spidsfindigheder (brud på tavshedspligt), gengiver jeg
dens resultat i stedet for:
Typeindikator
Din typekode: ENTP
Fokus på innovation og at overvinde forhindringerENTP-typer er ofte entusiastiske, udadvendte og idérige personer, der interesserer sig for mange forskellige ting og holder af at debattere. Deres talent ligger ofte i at udvikle og opbygge idégrundlaget for nyskabende projekter, som de får sat i gang. Det er ofte meget uafhængige personer, der kan lide at finde nye måder at anvende teorier på, så de kan effektivisere de eksisterende processer i organisationen eller produktionen. De ser ikke problemer, men kun muligheder for udvikling.
For ENTP-er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk og har en løs struktur med få regler, der muliggør hurtige forandringer. Ofte vil man finde ENTP-er i job, hvor de kan bruge deres evne til at skabe fornyelse og forandring på en ny og smartere måde. Da de er interesserede i næsten alting, finder man dem i mange forskellige typer stillinger, der er karakteristiske ved, at deres analytiske sind udfordres. Ofte vil de være at finde inden for:
- fotografering
- salg
- marketing
- konsulentbranchen
- skribentvirksomhed
- journalistik
- ingeniørfaget
- kunstnere
- skuespil
- jura
Følgende kendte personer har typen ENTP: Walt Disney, Thomas Edison, Benjamin Franklin.
Resultatet stammer fra Jobindex Typeindikator test. Testen er en Myers-Briggs Type Indicator, som bruges af mange firmaer, blandt andet Mercuri-Urval.
Damen læste resultaterne op med god diktion og
kartæske-hast. Genkender du dig selv i det?
spurgte hun. Jo, det gjorde jeg da, imponeret over, at en markering
af pæne ting at sige om sig selv alligevel kunne ramme
så meget plet. Og, som jeg vidste, passede det godt til
stillingen.
Siden en opremsning af ansættelses- og lønforhold.
- Arbejdsugen er på 39 timer.
- Mødetid er kl. 8:30 hver dag
- Ansatte betaler selv frokostpausen, så man er der effektivt i 41,5 timer
- Distancearbejde, fri computer og lignende findes ikke
- Arbejdspladsen er København
- Arbejde uden for normal arbejdstid (Overarbejde og weekendarbejde) er bandlyst
- Lønnen fastlægges ud fra en vurdering af stillingens ansvarsbyrde og de krav der stilles til den. Lønnen kan ikke forhandles.
Og så var det ellers pænt farvel.
Personlighed først
Hvor mange ansøgere er der til
stillingen,
ville jeg vide, lige inden, at jeg
trådte ud af døren tilbage til virkeligheden og Nordre
Toldbod. Det kunne hun ikke sige. Vi får så
mange ansøgninger, og lige den her er en, som bliver
slået op med jævne mellemrum.
Det lød troværdigt. Personalekontoret i A. P. Møllers hovedsæde i København modtager 6.000 ansøgninger årligt. Jeg skønnede, at der var ca. 10 mennesker ansat derinde, d. v. s. at hver ansat behandler gennemsnitligt 600 ansøgere om året, og at alle gennemgår de samme test. Det er som på et samlebånd, som på et slagteri. Man bliver lige skåret igennem med et længdesnit, studeret skyndsomt, og derefter lappet sammen igen. Personprofil passer, personprofil passer ikke, passer ikke, passer... For det er mennesket først.
Siden da kan der ligge et par jobsamtaler til. Dagens samtale var blot nr. 1. Nummer to vil gå i dybden med det faglige indhold, og den sidste vil give mig mulighed for at møde chefen. Jeg tager hatten af for A. P. Møllers ansættelsesprocedure. De giver i det mindste folk en chance. Der er mange arbejdsgivere i landet, som kunne lære af dem, også blandt dem, som bryster sig af at skaffe arbejdskraft til firmaerne, nemlig vikarbureauerne.
Og får jeg ikke jobbet, vil det have været en interessant oplevelse. Det hjælper på min statistik over jobsamtaler. Dette var den anden arbejdsgiver siden 1999, som tog min ansøgning om fuldtidsstilling så alvorligt, at de bød mig indenfor.
Og så fik jeg også lige besøgt min syge far.
Erik Thau-Knudsen
2005-08-01