I weekenden var du til to fødselsdage — om lørdagen til kusine Karoline Moltsens 5-års fødselsdag og om søndagen til Nanna Baks 6-års fødselsdag. Det var forrygende, så meget du skulle lege med alle tingene. Til Karolines arrangement sørgede far i sidste øjeblik for, at der blev læsset rulleskøjter med ned i bagagerummet, og dem fik vi brug for i Struer. Noget af tiden var vi dog nede ved stranden nær det gule hus, som morbror Ole og tante Susanne har købt. Lykken for dig er sand, vand, pinde og sten til at kaste i vandet, så du havde kronede øjeblikke dernede. Ikke alle var dog glade for din kasten med sand. Du havde savnet fætter Kasper så meget, at alle drenge over 6 år automatisk kaldes for Kasper. Hos Nanna foldede du dig også ud. Det var mest på Bak-familiens løbehjul.
I forgangen week-end var du med os andre i København for at fejre farfars fødselsdag. Det var et overdådigt arrangement, startende med brunch på teltpladsen i Brønshøj, hvor Cirkus Arena havde slået sig ned. Pjerrot optrådte til ære for fødselaren Henning, men du blev lidt skræmt af den mærkelige hvide mand med den store mave og endnu større stemme. Inden den 9. april havde Pjerrot bare været en figur i fars godnatsange, men nu var det ramme alvor. Far bar dig rundt på teltpladsen, for der skulle gå flere timer inden Cirkus Arenas 40-års jubilæumsforestilling. I dagene og ugerne derefter kom du til at snakke meget om de brasilianske motorcyklister, der optrådte i en kugleformet dødsdrom.
Fødselsdagsarrangementet fortsatte med spisning i Absalons Kirkes sognelokaler. Det var en veldækket buffet; I dag er en en god dag at være vegetar på,
som far udbrød fornøjet til din farbror, der i øvrigt røbede, at han har taget navneforandring. Dagen efter var vi så hos Megin og hente fætter Shans aflagte legesager. Da det var drengeting, må du nærmest have følt dig hensat i en himmelsk tilstand. Vi kørte hjem i mors bil med en 2 timers og 40 minutters færgeoverfart fra Kalundborg til Århus.
I lørdags og mandags købte far rulleskøjter til dig og Synnøve. Det var mest, fordi du var blevet snydt for isskøjteture i Randers og Ålborg. Egentlig havde planen været at give dig rulleskøjter til din 3-års fødselsdag, men den plan måtte vige for fars dårlige samvittighed. Det er nu gået trægt. Du nærmest bare går med en fart af ca. 1 km i timen, pauserne fraregnet, mens Synnøve suser rundt, som havde hun haft snesevis af timer i praktisk rulleskøjteløb. Du er dog undskyldt: Synnøve har in-linere, mens du selv har to-radede 1980-er-rulleskøjter af mærket California. De er tunge som et ondt år; en enkelt skøjte vejer lige så meget som en af fars in-linere, og han har endda 5-6 gange mere krop at løfte dem med.
Din dagplejemors helbredstilstand har taget et nyt dyk, så du passes nu af Janni Schaufuss, som er dagpleje-gruppens faste vikar. Der har du det dejligt og er lettere at sige farvel til end normalt. Det er dog en ustabil situation, fordi Janni jo kun er en reserve, så far er begyndt at presse på over for Synnøves børnehave Akacien om, at du kan starte derovre allerede den 1. maj 2005. Der er mange fordele ved det: du kender stedet — Synnøve har jo banet vejen. Pædagogerne og mange af børnene kender dig. Du holder umådeligt meget af legepladsen og endeligt: du virker moden nok til det, selv om du til den 1. maj kun runder 2 år og 9 måneder.
Uagtet at vi har en lille baggård, der er forbeholdt parkeringen, så morer du dig kosteligt dernede, tit sammen med Synnøve og evt. dyrehandlerens børn Jeanne & Daniel. Der er en fordybning, hvor Hawaii Pizzas ansatte stiller deres bil, og i den fordybning samler der sig vand om vinteren (og ved alle andre regntider). Balder og vand er uadskillige størrelser, så det er tit et problem med at holde dig borte fra mudderet (når det er der), eller at springe ud i vandet (når det er der) med almindeligt tøj på eller brække et stykke af isen (når det fryser) for lige at have noget koldt at sutte på. Mærkeligt nok bliver du aldrig syg af disse stensikre genveje til infektioner, men på det punkt ligner du jo nok din far, som op til 4-års alderen drak vand af vandpytterne i sin barndoms baggård.
Det kan stadigvæk være smertefuldt at aflevere dig i dagplejen. Du græder hjerteskærende, især når lille Bide-Mikkel er der. Gitte har forkyndt, at hun vil holde som dagplejemor til sommer. Det behøver ikke at være aktuelt for dig, men din bedste legekammerat Fabian startede i børnehave den 1. marts, og den næste i rækken er Store Mikkel, som holder den 1. maj. Med dig som ældste hane i reden, overladt til kedsomheden med de små rollinger, uden gode "gamle" legekammerater eller bare i selskab med den traumatiserende Bide-Mikkel, så kan dine sidste to måneder i Gitte Kristoffersens varetægt se knap så lyse ud for dig, som årstiden ellers forjætter. Derfor er dine forældre begyndt at overveje, om du ikke skulle starte i Børnehuset Akacien i stedet for.
Far fyldte 45 år i forgårs. Han ønskede ikke at fejre den, for der er ikke noget særligt at fejre
(ihukommende sit bundløse økonomiske morads uden indtægt siden oktober 2004 og uden egentligt arbejde). Dog kom hans forældre, i vanlig stil i to omgange. Først var farfar og bedstemor der, og det blev en ganske sjov fødselsdag med besøg på Silkeborg Kunstmuseum og kælketure foran museet. Det er vist kun far, som elsker sne mere end du! Farfar, som fylder 70 år den 8. april 2005, susede også ned ad skråningen, mens du selv var rædselsslagen over, at man kunne vælte i sneen og snart fortrak over på den tilstødende legeplads. Farfar trak dig tilbage til bilen / museet og sled hårdt på din slæde. På den dag blev der slidt mere på din slæde, end far havde slidt på Synnøves (som hun fik som 1 ½ -årig i år 2001).
Det var også skønt for dig at have besøg af farmor. I gik en farmor-tur, et begreb, som indebærer shopping i Silkeborgs legetøjsbutikker, og som efterhånden antager mere og mere bekostelige dimensioner for din stakkels farmor. Du fik som sædvanligt biler, og det kan altid stille dig tilfreds.
Du, Synnøve og Juli i Hoppeloppeland 2005-02-19. Fotograf: Erik Thau-Knudsen.
Du fortsætter med at være destruktiv. Han vidste det jo ikke, var mors kommentar, da du havde hevet båndet ud af af Synnøves VHS-diskette. Han vidste det godt - jeg har sagt det til ham før
, var fars kommentar. Det er ikke første gang, at du hærger videobåndene. Atter og atter ønsker far sig skabe, som kan aflåses under din maroderen.
I lørdags var vi med Nicklas, Matthias og Julie samt deres far Henrik Stærke i Hoppeloppeland. Det var en oplevelse - en kæmpemæssig legeplads i Herning indrettet i en idrætshal med hoppeborge og -puder, spillecomputere langs væggene og borde til forældrene, som kunne tage det helt roligt. Alle unger forsvinder et sted ud i hallen, og man ser kun børnene, når de rødmossede og forpustede dukker op for at stille tørsten i saftevand eller hvadsomhelst, som flyder. Du foretrak øl, både en pilsner og elefantbryg.
Kælketur på Novembervej - uden vanter, selvfølgelig. Fotograf: Erik Thau-Knudsen
Vi holdt vinterferie i mormors og moster Mettes sommerhus. Det mindede ikke om sommer. Der var sne overalt, og vi havde sørget for at få slæder med. Turen derop skete om søndagen, altså dagen efter snestormen den 12. februar. Det var så nervepirrende for far at sidde bag rettet og slå smut om forulykkede biler langs og på motorvejen, at mor måtte afløse ham 15 km inden Ålborg. Hun fik også sin sag for, fordi snefygningen fra nord og øst, d. v. s. i vor side af vejen, tog til, især fra Brønderslev ud mod Løkken.
Fætter Kasper, fætter Kristian og kusine Karoline kom også på en lynvisit hos os i sommerhuset på Novembervej, fordi deres morfar Gunnar var blevet syg, og deres mor tante Susanne var fuldt optaget af at passe ham. Det blev til en masse sjove kælketure ad klitterne, som ligger 50 meter fra bymidten. Aflastningen, som din mormor var involveret i, kom dine fætres og kusines familie til gavns. Deres morfar døde i går aftes på Ålborg Sygehus.
Fotograf: Henrik Stærke, 2005-02-19
Der er i den forløbne uge sket et gennembrud, hvad angår afskeder. Mens det førhen var under hjerteskærende gråd, at du tog afsked fra især far, så hjalp det noget, at mor i sidste uge fulgte dig hen til Gitte. Da far i mandags skulle aflevere dig hos din dagplejemoder, kravlede du selv over i hendes favn og vinkede farvel til far. Det var så smukt, som det plejede at være med din storesøster, da hun var 1 år gammel.
Det var egentlig en hvid jul 2004 hos farmor. Sneen var dog lidet stabil. Først hjemme, 29. december, kom der så meget sne, at det blev muligt at komme ud at kælke.
På denne dag lærte du at sætte pris på en kop varm te. Far holder sig selv varm nok: han ifører dig overtøjet, bærer dig ned ad trappen, sætter dig op i slæden og trækker dig de 1,5 - 2 km hen til kælkebakkerne, skubber dig ned ad dem og trækker slæden med dine 16-20 kg op igen.
Du er atter begyndt på dagplejen hos Gitte Kristoffersen. Far havde troet, at julen havde stillet dine behov for nærkontakt med dine forældre, så at du glad ville kaste dig ud i leg med dine kammerater Mikkel, Mikkel og Fabian, men der tog han fejl. Der var den samme gråd og tænders gnidsel ved afleveringen som altid før. Der skulle gå nogle uger herefter, da vi så opdagede, at skrækken for Lille Mikkels bid var en bærende grund til din modvilje mod at blive passet hos din dagplejemor (som far gik og sagde før julen 2004: Hvis Lille Mikkel havde været en hund, var han blevet aflivet
). Når vi afleverer dig til jeres komsammener i Marienhøj Sognehus eller spejderhytten på Almindsøvænge, så er der heldigvis mindre kravaller. Ellers er det med tynget hjerte og spirende dårlig samvittighed, at vi overlader dig i andres hænder.
Julen var dejlig. Vi fejrede den i år hos dine farforældre i det østsjællandske. Til juleaften kom fars moster Birthe, hans fætter Jørgen og hans to søde døtre. De futtede rundt sammen med dig både før og efter gaveuddelingen. Du og Synnøve de eneste børn i de 7 husstande, som vort hus i Silkeborg har. Det er skønt med den vrimmel af unger både hjemme hos farmor i juledagene og også udenfor i hendes kvarter Kongshvileparken. Eneste malurt i bægeret er farmors vrantne nabo, som har invalideret farmors puddelhund.
Hjemme viste det sig hurtigt, at de bedste julegaver var biler eller motorcykler.
Farfar lærer Balder om at stikke piben ind på den rigtige måde lillejuleaften 2004. Fotograf: Erik Thau-Knudsen
Kildetur hos farbror Leif lillejuleaften 2004.
På nogle punkter er det uheldigt, at du aldrig får lov at være eneste barn i familien (i modsætning til Synnøve, som især i dine første par leveår godt kunne længes tilbage til de dage, da vi forældre lystrede hende og ingen anden!) og nyde udelt opmærksomhed. Du vokser op med bevidstheden om, at en/din familie består og altid har bestået af tre mennesker ud over dig selv. Du har tre opdragere, tre inspiratorer, tre forbilleder. Men det gør også, at din intellektuelle udvikling bliver hjulpet mere frem. Du har jo en storesøster. Synnøve havde ingen søskende inden sit fjerde leveår.
Torsdag den 9. december 2004
Så cykler du (rigtigt)
Gennembruddet for din cykelkarriere kom i søndags. Da satte du fusserne i pedalerne på din rigtige cykel (2 hjul + 2 støttehjul) under en spadseretur ind til Torvet. Far måtte støtte dig med styrestokken, men da vi endeligt kom til torvet, kunne vestenvinden støtte din hjulen rundt bedre end far. Gudskelov har far foreviget det på film. Vi skulle ind på Torvet (i Silkeborgs midte) for at købe et juletræ på mors besked, men det var der ikke.
For øvrigt kalder du konsekvent juletræ for julemand. Det hænger nok sammen med, at du i fjor var en ivrig gæst på sandwich-baren nedenfor, hvor der i december måned stod et lille juletræ og en julemandsfigur (rettere, -robot) i vinduet. Juletræ og julemand blev for dig en og samme størrelse.
I ugens løb er du tit kørt på egen cykel hen til dagplejen. Det har taget sin tid, men den slags har far nok af. Du bryder dig dog ikke om at være derhenne. Det er ikke, fordi du ikke holder af Gitte eller hendes hund Rex, fandt far ud af, da han spurgte dig i går. Måske det skyldes den lille dreng M., som terroriserer både dig, Store Mikkel og Fabian med at bide, når han ikke kan få legetøjet fra jer. Det har fået far til at overveje at flytte dig, f. eks. til en børnehave.
Torsdag den 2. december 2004
At meget mer' mox
Hver dag vil du lege med modellervoks. I vore øren lyder dit
ønske som At meget mer' mox,
altså at lege med
modellervoks. Det er noget værre svineri, som egentlig egner
sig bedst til børn i Synnøves alder. Men du ruller
lysteligt alle farver sammen i kugler, som du lægger eller
lade trille på gulvet, hvorefter det hele tværes ud i
gulvbrædderne eller på gulvtæppet. Far spekulerer
på, hvornår tæppet skal til rensning, mens mor
mere har kassering i tankerne.
Farfar og bedstemor havde sendt dig og Synnøve en chokoladekalender til jul. Den holdt du meget af. Du satte tænderne i den, mens den stadigvæk lå i cellofanen. Den 1. december tømte du fem låger, og i dag tømte du resten, så nu er det juleaften!
Torsdag den 26. november 2004
Så cykler du (næsten)
Mens far var i Kazakhstan i august-september, var mors eneste måde at få dig og Synnøve hen til bilen fra kolonihaven ved at give jer hver en lille cykel at bakse af sted med. Så nede i vor opgang holder både din trehjulede cykel og en trehjulet motorcykel og venter på, at nogen - vel far - kan fragte dem ud i kolonihaven. Opgangen har været et konfliktfelt, thi hver dag, når vi stiger ned ad trapperne, vil du køre på cykel.
I tirsdags indvilligede far dog at lade dig sidde på den
trehjulede. Vi skulle hen til fotografering i spejderhytten sammen
med andre fra din dagpleje. I dagene inden havde du udviklet din
egen teknik: med den fintfølende højrefod i pedalen
skubbede du dig frem med den venstre fod. Da vi havde tilbagelagt
ca. 1 km, satte du begge fødder i pedalerne og kom på
den let skrånende vej efterhånden ned, delvist ved egen
kraft, delvist ved, at far måtte puffe dig lidt.
En-to-tre-puf blev dagens nye remse. Det var en skøn
frostklar dag. Senere i dag havde det dog fortabt sig, men far
gør sig store forhåbninger. Når først
man kan træde i pedalerne, så følger resten af
cyklings-teknikken hurtigt derefter.
Torsdag den 18. november 2004
Bad i håndvasken
Fars har jo en følsom næse og har ikke brudt sig om at skifte dine pruttebleer. Når han ikke har kunnet forhandle sig fra det med mor, er han gået hårdt til værks med grundig numsevask nede i vaskerummet. En af disse dage var du så tilskidt, at han satte dig ned i vasken for at få dig helt ren. Det glædede dig virkeligt. Du satte dig med numsen over afløbet, mens der fyldtes om med varmt vand. Det har nu udviklet sig til, at du ligefem glæder dig til bleskiftet med far. Du er en vandhund af helt usædvanlige dimensioner, så det bliver en stor gang sjaskeri med vandet. Vandet pjasker ud af vasken, mens du leger med vaskeklude og neglesaks. Et bleskift, som i værste fald kunne vare 15 minutter, varer nu aldrig under 30 minutter. For at slå tiden i hjel ordner far vasketøj og tørrer gulv og bord af for søerne, som vælder ud fra vasken. Protesterne er vilde, når far hiver dig ud af vasken for at frottere dig.
Torsdag den 11. november 2004
Hårdførhed
Så kom far hjem igen. Han følte sig meget velkommen
efter sin valgobservation i Makedonien. Du modtog ham med store
kram. Og så var du ganske interesseret i hans fotogenstande,
f. eks. en lille trefod. Mor så lidt bekymret ud, da du rev
den ud af fars hånd. Hun ved nemlig, at der kræves et
vist mål af hårdførhed af genstande, som du
kommer i nærheden af. Din procedure over for dem:
Det kunne den ikke, og far var fortrøstningsfuld.
Torsdag den 4. november 2004Gule farver, da hun var lille. For dig er det første farveord lyserød, fulgt op af sort. Det med den lyserøde må tilskrives din storesøster, som stort set ikke klæder sig i andre farver, med mindre at der er tilstrækkeligt mange glimteting på dem. Hver eneste dag beder du om lov til at lege med vandfarver, og der er i det hele taget tit skærmydsler med storesøster om adgangen til farvekridt og andre tegneredskaber.
Far rejste i dag på valgobservation for ODIHR til Makedonien (mere herom)
Far køber morgenbrøder i hvert fald en sætning,du har lært dig!
Torsdag den 28. oktober 2004
Tandlægebesøg
Vi var hos tandlægen i fredags. Som hos lægen et par
dage inden var du tilbageholdende over for indgrebene. Den eneste
måde, hvorpå vi kunne få dig undersøgt,
var, ved at far satte sig i tandlægestolen med dig
ovenpå. Med din far som underlag gik det hele godt. Ingen
huller,
sagde tandlægen, men der skal børstes
lidt grundigere på fortænderne. Er han stadigvæk
meget besværlig at børste?
Far måtte
medgive, at det i reglen er en kamp under skrig og skrål.
Men nogle gange synger vi en tandsang, og så glider det
glattere.
Så ligger du og nynner med, tit helt alene.
Torsdag den 21. oktober 2004
2-årsundersøgelse
I går var du til 2-års-undersøgelse hos
lægen. Du var - uvist af hvilken grund - meget skræmt
over omgivelserne hos hende. De det først lykkedes os at
få dig vejet, gik det hele lettere. Efter vejningen mente
doktordamen, at du med dine 15 kg vist havde tabt dig som
følge af, at du havde lært at gå. Det viste sig
dog anderledes, da kasketmålet og din højde også
blev sat ind i diagrammerne. Du har gennemgående tabt pusten
i kropsvæksten. Dine kropsmål er røget under
både 1%, 5%, og vist også 10%-percentilen. Nu er din
størrelse "kun" det som svarer til de højeste 10-25%
af Danmarks drenge. Du ligger på samme stade i alle tre
diagrammer, så du er stadigvæk velproportioneret.
Ellers var der ikke noget nyt at fortælle om helbredet.
Torsdag den 14. oktober 2004
Efterårsferie på Als
Vi er nu i det sønderjyske, længere borte, end de
kanter, hvorfra far stammer. Det var en dejlig uge, indtil at far
fik stjålet sin rygsæk på en tur til Flensborg.
Vi var alle taget dertil for bare at snuse til lidt tysk luft og
havde sat os ind på et konditori for at spise kager. Det skal
man jo, når man er i Tyskland. Der blev rygsækken
stjålet med alt sit indhold af penge, kvitteringer fra
Kazakstan, dingenoter o.s.v. Så netop i dag har far
været tilbage i Flensborg for at anmelde tingene hos
politiet.
Huset, som vi lejede i Lysabild (eller Lysaffel, som de lokale kalder det) var alt for lavt for os forældre - sine steder var der kun 1,85 m til loftet, hvilket gav daglige brådne pander. Men der var have, pejs og brændeovn, som vi fik megen morskab ud af.
Torsdag den 7. oktober 2004
Familiealbummer
Du holder meget af at kikke i fotoalbummerne, faktisk mere end din
søster har gjort (og det er ikke så lidt!).
Længe kan du kikke fascineret på billederne fra din og
Synnøves barnedåbe og opvækst. Faktisk skal vi
til at passe på dem, for du hiver dem gerne ud, lille
pilfinger!
Torsdag den 30. september 2004
Så kom far hjem
Far kom hjem i søndags. Den 26. september 2004 kl. 15:05
trillede hans tog ind på Silkeborg Station, og det lod til at
være toget mere end far, som var det store attraktion. Det
skræmte dog ikke din far - i de telefonsamtaler, vi havde
haft forinden, var Åh futtog
næsten det eneste,
du kunne sige. Mor har siden berettet, at det var, fordi hun havde
fortalt dig Far er ude at køre i futtog!
Torsdag den 23. september 2004
Nye ord hver dag
Det triller ind med nye ord, beretter mor. Du snakker dig i
søvn med beretninger fra dagens, ugens, i visse
tilfælde månedens begivenheder. Især ynder du at
gentage ord som bulder, og lyn, og torden, og bum-bum
,
refererende til tordenvejret forleden.
Torsdag den 16. september 2004
Farmor på besøg
Det hører til de glædelige oplevelser, når
farmor kommer. Det er altid en større begivenhed, når
hun kommer trækkende med sin køretaske, pudlen Trine
og dens taske. Her i weekenden var hun her igen for at bistå
mor i fars fravær.
Når du vil vide, hvor far er henne, svarer mor Far er
ude at flyve i flyvemaskine
eller Far er ude at køre
i futtog.
Tirsdag den 13. september 2004
Fars brev fra Himlen over Kazakstan
Kære Musebalder!
Det var kildren for øregangene, da jeg kunne høre din spæde stemme i telefonen i forgårs.
Og biler, og biler, og guga!Ja, det er jo ikke sævrt at regne ud, hvad du drømmer om hver nat. Er det mon mor? Er det far? Eller storesøster? Niksen-biksen - det må da være en stor flot
guga- eller biler.Har jeg fortalt dig, at Pavlodar, som jeg bor i for tiden, indtil for 6 år siden havde Centralasiens største traktorfabrik (godtnok tidligere kampvogsnproducent)? Desværre er den lukket, for ellers ville jeg selvfølgelig have besøgt den.
Husker du, at jeg fotograferede dig, inden at jeg rejste, nede på Aggerholm og inde på dit nymalede værelse? Billederne bliver liggende på kameraet, så at jeg altid kan nyde synet af dig, og de ting, du holder mest af: vand, sand, frisk luft, sut, biler - både som legetøj og i afbildning. Når jeg kan, tager jeg fotografiapparatet frem og blader på den lille skærm og varmer mit faderhjerte med billederne af dig og Nøve.
Netop nu er jeg i en flyvemaskine på vej de over 2000 km til Kazakstans gamle hovedstad Alma-Ata. Selvom det er dag, har de fleste passagerer lagt
[fortsættes]
Torsdag den 9. september 2004
Kollektiv putning indført
Nu, da far er borte, har mor måttet rationalisere putningen.
Hidtil har det været således, at du har ligget inde
på den store seng på dit eget værelse og
fået læst højt af bøgerne, siden
fået børstet tænder under skrig og skrål,
og derefter er blevet lagt over i din børneseng.
Synnøve gennemgik en tilsvarende procedure på
gæsteværelset/mors-og-fars-soveværelse, men med
forekommende Batman-historie i stedet for skrig og skrål.
Nu puttes I i fællesskab inde på dit værelse.
Mor børster jeres tænder, lægger dig i din seng
og Synnøve på de løstliggende madrasser,
fortæller måske en godnathistorie og slukker lyset.
Siden bliver hun derinde, indtil at du er sovet ind. Det sker gerne
under småpludren, som mor bare kommenterer med et
ja
.
den 4. september 2004
Fars postkort fra Pavlodar, Kazakstan
Kære Musebalder.
Her en lille hilsen fra far. Jeg er i Kazakstan stadigvæk og har næsten en fridag. Det er meget varmt i dag - nok over 30 grader C - så jeg sidder på en cafe og spiser chokolade. Der er mange cafeer, fødevarebutikker, kiosker og restauranter i hele byen, og det hele er billigt.Jeg har været i Ekibastuz, Shiderty, Majkain, Bajanaul - altsammen byer, som I nok ikke kan finde på noget kort. Vi kører så meget i bil, at en af vore assistenter bliver helt syg af det. Det område, som far skal dække, er 2-3 gange større end Danmarks, men her bor ikke flere mennesker end i København, så der er meget langt imellem landsbyerne og byerne. Resten er uudnyttet natur i form af en stor slette.
Håber, at du har det godt. Kys mor fra mig.
Din inderligt elskende far
her