Skip menu

2005-09-11 Brødkrummespor: Forside Mening

De 7 intelligenser

Åh jo, jeg har hørt om de syv intelligenser. Den postulerer, at man har intelligens-typerne:

  1. sproglig (som hos digteren);
  2. logisk-matematisk (som hos naturforskeren);
  3. musisk (som hos komponisten);
  4. rumlig (som hos billedhuggeren eller piloten);
  5. kropslig-kinæstetisk (som hos en idrætsmand eller danser).
  6. interpersonel (som hos en sælger eller lærer);
  7. intrapersonel (ses hos mennesker med et præcist syn på dem selv);

I Danmark er denne teori meget udbredt i alle pædagogiske kredse. Her er pædagogerne faldet for den, fordi de så altid kan trøste børnene med, at alle mennesker er gode til noget. Meget sympatisk. Så vidt vides, er det også kun i Danmark, at teorien nyder denne medvind. I USA, hvorfra ophavsmanden Howard Gardner stammer, har hans ideer ikke haft nær den samme gennemslagskraft.

En gang i tiden 2000-2004 hørte jeg et interview med Howard Gardner i radioen. Han sagde, at når han også regnede med interpersonel (af mange kaldet social) intelligens, kinæstetisk (af nogle også kaldet motorisk) intelligens, o. s. v., så var det ment som en provokation. Man kunne erstatte dem med ord som empati, adræthed o. s. v.

Howard Gardner bygger sin teori på studier af hjerneskadede, hvor en intelligens er berørt, uden at de andre er det.

Kloge-klubben Mensa afviser Gardners teori, fordi Mensa sætter intelligens lig med en generel kognitiv evne, og det er tvivlsomt, om andet end Gardners sprogligs og matematisk-logiske intalligens har noget med det at gøre.

Howard Gardner medgav i radiointerviewet, at betegnelsen intelligens i stedet for evne blev brug som en provokation.

Links

Mensa Danmark — Hvad er intelligens?

Howard Gardner: Intelligence in Seven Steps


No. 9 . IT Kreativ - IT Extreme

Slavoglotta Sprogformidling

— fortabt i oversættelsen? Ikke her!

Nyt

Mad

2011-12-23 17:17
Svinekød er kongen

Ingen tvivl om det — det mindst skadelige af alle hovdyrs kød er nu engang svinekødet. Det er guddommelig kost.

Dødsfald

2011-10-11 20:13
Steven Jobs — en ledetråd tabt

Steven Jobs (1955-2001)
Hvem hører ikke til dem, der begræder tabet af forretningsmanden og computerpioneren Steven Jobs? Dette er et tilbageblik, som slutter sig til det globale grædekor, der både omfatter Apples anden medstifter Steven Wozniak og USA-s præsident Barack Obama og tusindvis af fans.

Alle uden mor

2010-10-09 22:46
Workshops i Number 9

Billede visende artiklens forfatter under kreationen af ambient musik
Mens mor var til 40 års fødselsdag hos en kollaga, brugte resten af familien lørdag aften med workshop.

Børn

2010-10-02 06:48
Så kom artiklen i Story!

Synnøve svæver
Køb oktobernummeret af Story — det er der, hvor min datter har sin artikel om det magiske spejl med.

Børns fremskridt

Arkiverede nyheder

De kloge direktører?

Listen for de forskellige faggrupper var

  1. Direktører — IK 111
  2. Musikere — IK 110
  3. Håndværkere — IK 106-107
  4. Landmænd — IK 105
  5. P-vagter — IK 100
  6. Frisører — IK <90

Direktørerne var topscorere med IK 111. Det lyder meget godt, men det er kun 2 point over den gennemsnitlige mandlige danske computerbrugers.

Intelligens regnes for at være normalt fordelt, d.v.s. der er lige mange, som har over IK 100 som under IK 100. Det gælder befolkningen som helhed, men næppe inden for specifikke erhvervsgrupper. Der er nok ingen direktører med en IK under 80. For at bestride stillingen som direktør er nødt til at have en IK over 81, fordi de stilles store krav til at lære nyt, sætte sig ind i nye rutiner, iværksætte nye projekter, altsammen noget, man forbinder med intelligens. Omvendt er det meget sandsynligt, at der vil være direktører med i gruppen, som ligger 20 point over de 111, d.v.s. IK 131 og mere. Aftenens topscorer med IK 156 var chefredaktør, altså bestred en stilling, som ligner direktørens. Så tallet 111 er derfor ikke imponerende. Hvis der blandt 25 direktører er en, som har IK 154, så har gennemsnittet af resten IK 109.

Faggruppen direktører er altså præget af nogle ganske få genier og en meget stor gruppe af mennesker med en middelmådig intelligens.

Den kloge arbejdsløse må have hårde tider, når han sidder til jobsamtale. Det sandsynligste scenario er klog ansøger, middelmådig chef. Forestil jer den arbejdsløses chancer for ansættelse, når chefen fornemmer, at han sidder foran en jobansøger, som ville ydmyge chefen, hvis man skulle måle begges intelligens.

Nyheder kort

Nationen testet

Erik Thau-Knudsen

Tanker fra TV-2's store intelligensfest 10. september 2005. Den typiske intelligente person er en skaldet københavnsk mand i alderen 26-35 år.

Det var et imponerende projekt, som den statsejede tv-station TV-2 havde sat i værk under navnet Test Nationen. Den 10. september havde TV 2 lørdagsunderholdning efter en tilsyneladende helt almindelig opskrift:

  1. Indbyd en flok kendte i studiet;
  2. lad dem styres af to studieværter — en af hvert køn — begge unge og smukke;
  3. lav en konkurrence på deltagernes åndsevner;
  4. sørg for, at publikum inddrages i konkurrencen.

Det nyskabende var, at emnet var intelligens, at alle i studiet — studieværterne undtaget — blev udsat for samme test og — til ren overflod — også alle interesserede med en internetforbindelse. Fra kl. 18 til 21:30 kunne man på www.tv2.dk/test underkaste sig en test på 60 spørgsmål. 46.000 seere svarede, inden at fristen udløb.

Jeg gjorde legen med. Min kone slangede sig i mellemtiden foran DR1's forevisning af Olsen-Banden i Jylland sammen med min datter. Der var spørgsmål i TV2's test både af de sædvanlige slags med talrækker, 3x3-figurer, højre-venstre-spejlinger, sproglige med antonymer, synnonymer, analogismer, additionsopgaver, andre regneopgaver og — som noget uset — kendskab til fysik.

Da jeg skiftede over til TV2 ved 21:30-tiden, var en række erhvervsgrupper i færd med at høre deres resultater. I bedste Musik Grand Prix-stil blev resultaterne oplæst i hver af de 12 spørgsmålstyper for deltagerne.

Deltagende erhvervsgrupper:

  1. direktører
  2. frisører
  3. håndværkere
  4. landmænd
  5. musikere
  6. parkeringsvagter

Endeligt var der den amorfe gruppe af "kendte" folk. Den bestod af folk, som havde gjort sig bemærkede i de elektroniske medier inden for de sidste 12 måneder, læs skærmtrolde, d.v.s. alt fra politiske analytikere og folkekære skuespillere.

Nogle af professionernes scoringer undrede mig. At direktører scorede bedst var betryggende. Alligevel undrede dig mig, at de ikke lå højere end som så. Det var en aha-oplevelse, at musikerne kunne følge godt med efter direktørerne. Men at frisørerne ikke engang nåede IK 90 undrede mig særdeles. Det var ydmygende for standen.

Landsresultaterne

Det var landsresultaterne, som underholdt mig mest. Landsgennemsnittet var IK på 105. Det er 5 point mere end de forventede 100. Forklaringen ser jeg i, hvem der overhovedet svarer på en test. En testperson skal jo have adgang til en computer, være fortrolig med mus og tastatur, være i stand til at læse og sidde koncentreret ret op og ned i 40 minutter. Den slags evner ville jeg forvente af alle med en IK over 100, som ikke lider af alvorlige fysiske handicap (f. eks. blinde). Jeg tror dog ikke, at mentalt retarderede kan følge med. De vil derfor være fraværende. Derfor vil en langvarig computertest af åndsevner altid give bedre resultater, end virkeligheden ser ud. TV2's intelligenstest målte kun de rutinerede computerbrugeres intelligens. Dem var der heldigvis 46.000 af og så mange, at det må kaldes repræsentativt for Danmarks befolkning.

TV2 havde markedsført showet som en konkurence mellem landsdelene, meget mellem jyder og sjællændere, og her var resultatet næsten uafgjort hhv. 104/106. Man kunne dog aflæse tendensen, at der var tungere hjernemasse i byerne end på landet. Højst lå nemlig København med 108, næsthøjst lå Østjylland med 106, hvor Århus — landets næststørste by — ligger. Langt nede lå Vest- og Sønderjylland, og helt i bunden lå Bornholm med en gennemsnitlig IK på 97.

Forklaringen på den uens distribution må ligge i de højere koncentrationer af højtuddannede i storbyerne. Et ungt menneske med høj IK vil højst sandsynligt få gode resultater i skolen. De gode skoleresultater vil motivere til at gå videre i uddannelsessystemet med teoretiske ungdomsuddannelser. Her vil de intelligente igen blive ansporet af succesoplevelser med karakterskalaen og derfor have større lyst til at give sig i lag med videregående uddannelser på højt niveau. De intelligente mennesker bliver intellektuelle, og intellektuelle flytter ugerne fra storbyerne, hvor de efterhånden føler sig hjemme og blandt ligemænd. I storbyerne bliver der brug for deres evner i uddannelses- og forskningsinstitutioner eller stærkt vidensbaserede virksomheder. Den slags hober sig op i universitetsbyderne. Til overflod gifter intelligente kvinder sig med intelligente mænd og føder børn med en IK over 100.

Tilsvarende, men med omvendt fortegn, vil det være for dem, som oplever ikke at kunne slå til i uddannelsessystemet. Og blandt dem vil vi nok finde mange, som scorer dårligt i en IK-test.

Kvinder

At yndere af jazz og klassisk musik topper med en IK 109, og at dansktop-musik er kendetegn for lav IK, undrer mig ikke. Derimod undrer det mig, at Intelligensfesten den 10. september viste, at kvinderne havde en IK 101 og mændene lå på 109. En af mine mandlige bekendte hoverede: Så fik vi endeligt svaret — kvinder er dummere end mænd.

Lad os en stund gå tilbage til analysen af svargruppen. Som sagt er det en forudsætning for at svare, at man er rutineret computerbruger. Brugen af private computere startede i 1970-erne og 1980-erne som en leg for store drenge. Da jeg læste EDB i folkeskolen, var der kun drenge på holdet. De første programmører var mænd. IT-faget lagde ud i 1990-erne som et mandefag for siden at bredes til kvinderne. En parallel tendens var, at uddannede og intelligente mennesker var først ude med at brugee-mail, have egen PC, oprette internetforbindelse. Mænd før kvinder, byboer før landbefolkning. Med det ræsonnement in mente må man forvente, at der blandt de kvindelige computerbrugere er procentuelt flere byboer, flere veluddannede end blandt mændene. Den typiske mandlige computerbruger ligner mere den gennemsnitlige mand, fordi procentuelt langt flere mænd har computer.

Så hvorfor kvindernes lave scoring? Var det bare, fordi intelligente kvinder havde travlt med at lægge børnene i seng (som hjemme hos os) på en lørdag aften mellem 18:00 og 21:30, mens deres intelligente mænd løste opgaver for TV2? Eller gider intelligente kvinder ikke at tilbringe deres lørdag aften med en internetbaseret konkurrence? For jeg har svært ved at begribe, at kvinder skulle være mindre intelligente end mænd. Så vidt jeg ved, er mændene og drengene overrepræsenteret blandt de evnesvage og blandt de højtintelligente (studiets topscorer var en "kendt" ved navn Lasse Rimmer med IK 156), og det skulle da udligne sig. Jeg husker fra min tid i folkeskolen og gymnasiet, at 13-skalaens absolutte topscorere og absolutte bundskrabere var drengene; det gjaldt ikke bare i gennemsnittene på karakterbladene, men også de de enkelte fag. Kvinderne skulle derfor lægge sig mere omkring 100. Og slutresultatet burde være det samme.

Den typisk dumme

I studiet udpegede værterne den typisk intelligente person som en skaldet københavnsk mand i alderen 26-35 år, som går med briller og lytter til klassisk musik. Aftenens vinder Lasse Rimmer passede med sin IK 154 på det hele undtagen skaldetheden.

Værterne turde dog ikke gå ind på, hvordan den dumme dansker ser ud. Her er mit forsøg:

Den dumme dansker er typisk en kvinde i alderen 15-20 år, som bor på Bornholm. Hun elsker dansktop-musik. Hendes drømmebil er en Austin. Et rigtigt godt bud på en profession er frisør. Hun lever sundt på en gammeldags måde: dyrker masser af motion — 9 eller flere timer om ugen — står tidligt op om morgenen, ser ikke fjernsyn og er afholdende med alkohol. Til gengæld køber hun ikke økologisk. Som alle andre ved frk. Dum godt selv, at hun er det.

Man kan håbe, at TV 2 gentager spøgen. Men det ville have været sjovere at sammenligne andre erhvervsgrupper, f. eks. ingeniører vs. cand. scient.-er, universiteternes cand. polit.-er vs. handelshøjskolernes cand. merc.-er, filologer vs. translatører. Eller hvad med avislæsere — f. eks. Information mod BT? Eller hvad med at spørge folk om, hvad de vil stemme på ved næste folketingsvalg? Det kunne jo være rart at få afgjort, om man virkelig skal være dum for at stemme på Dansk Folkeparti, eller om det bare er et ubegrundet rygte. Selv Pia Kærsgaard må glæde sig over at have muligheden for at afkræftet så ondsindede beskyldninger.

Erik Thau-Knudsen

2005-09-11

Relaterede dokumenter

Links

  • Mensa Danmark — Hvad er intelligens?
  • TV 2 Test Nationen på http://test.tv2.dk/ var blevet nedlagt i 2006.
  • TV 2 Test Nationen : Sådan gik det på http://test.tv2.dk/ var blevet nedlagt i 2006, men jeg nåede at lave en kopi.

Oversigtskort | Om forfatteren  | Om webstedet  | Ophavsret  | Persondatapolitik | Kontakt  Bookmark and Share

Denne side bruger Cascading Style Sheets version 2.1, som din browser ikke kan vise korrekt. Du vil derfor opleve uregelmæssigheder i strukturen og layout.

Erik Thau-Knudsen • Skolegade 2A, 2. sal • DK-8600 Silkeborg • Tel.: (+45) 8680 1882  • Mob. (+45) 4013 4133 • Fax: (+45) 8685 6967