Margrethe Thau-Jensen og hendes mand Martin havde efter krigen et nederlandsk plejebarn ved navn Anneke van Geemen-Roozendaal. Her sidder de sammen i haven. Jeg er Anneke van Geemen-Roozendaal dybt taknemlig for at have stillet dette billede til rådighed for webstedet. Foto: Niels Nicolaj Thau-Jensen, 1946 |
Margrethe, da hun var højt oppe i alderen. Cato Thau-Jensen i Et hjem med gevær, 2007. |
Navn | Margrethe Frederikke Thau-Jensen |
---|---|
Født som | Margrethe Frederikke Thau |
Køn | K |
Født | 18. 1. 1884 i Aabenraa, daværende Tyskland |
Død | 1970 eller 1971 |
Begravet | Ribe; senere flyttet til ægtefællen Niels Nicolajs grav i Hurup |
Uddannelse | Skolelærerinde |
Seneste beskæftigelse | Skolelærerinde. Var længe virksom (mindst fra 1907 til en gang i 1920-erne) ved Østre Skole (nu nedlagt) i Silkeborg, Danmark. |
Ægtefælle / kæreste | Niels Nicolaj Jensen (navneforandring til Niels Nicolaj Thau-Jensen). Død i 1946 i april eller juli. Skoleinspektør. Mødte hinanden på Østre Skole i Silkeborg. |
Børn (kun med Niels Nicolaj) |
|
Fader | Martin Hansen Thau, f. 3-10-1837 i Hjerting (syd for Vejen), Slesvig/Danmark. Død: 6. august 1916 i Ribe. Gårdejer i Rurup, lærer. |
Moder | Hansine Petrea Thau, f. 3. maj 1846 som Hansine Petrea Petrea Gaarde i Refslund, nær Rurup, Slesvig/Danmark. Død: 9. april 1899 i Kolding. |
Søskende |
|
Bopæle | Født i Aabenraa (Apenrade), daværende Tyskland. Senere Silkeborg, Hurup, Viby (pr. Århus), endeligt i Ribe (alle Danmark) |
Hvad andre siger om Margrethe Frederikke | Hendes broder Jens havde taget patent på navnet Thau. Ved enhver
usædvanlig brug af navnet skulle samtlige Thau-er tages med på
råd og enstemmigt give skriftligt samtykke dertil. Det vakte derfor
ramaskrig i slægten, da Margrethe Frederikke lod sig formæle
med en mand, som endda tog det fine Thau-navn til sig. Helt uden at spørge
ad! Ikke nok med det, DE SATTE BINDESTREG IMELLEM (til Thau-Jensen)! Føj!
(Kilde: Ulla Thau, mandag 14. januar 2002). Udtaler Erik mandag 14. januar 2002 mor Ullas beretninger
Min farmor havde en have som strakte sig ned til Ribe å. Der var en lille havn med en grøn robåd, hvor man kunne sidde på fliserne og fodre ænder. Hun var nabo til en storkerede på kunstmuseets tag. Vi kunne følge med i storkenes familieliv fra haven og høre dem knebre med næbene. Cato Thau-Jensen i Et hjem med gevær, 2007. |
Kilder til denne side | Korrespondancer med Anneke van Geemen-Roozendaal (2005), Carsten Friis Fischer (2001), Cato Thau-Jensen: Et hjem med gevær, Dansklærerforeningens Forlag, 2007. |
Siden oprettet | 2002-01-14 |
Sidste substantielle ændring | 2013-09-18 |