Margrethe Thau-Jensen sidder ved flagstangen med sit hollandske plejebarn

Margrethe Thau-Jensen og hendes mand Martin havde efter krigen et nederlandsk plejebarn ved navn Anneke van Geemen-Roozendaal. Her sidder de sammen i haven. Jeg er Anneke van Geemen-Roozendaal dybt taknemlig for at have stillet dette billede til rådighed for webstedet.

Foto: Niels Nicolaj Thau-Jensen, 1946

Margrethe, da hun var højt oppe i alderen.

Cato Thau-Jensen i Et hjem med gevær, 2007.
Navn Margrethe Frederikke Thau-Jensen
Født som Margrethe Frederikke Thau
Køn K
Født 18. 1. 1884 i Aabenraa, daværende Tyskland
Død 1970 eller 1971
Begravet Ribe; senere flyttet til ægtefællen Niels Nicolajs grav i Hurup
Uddannelse Skolelærerinde
Seneste beskæftigelse Skolelærerinde. Var længe virksom (mindst fra 1907 til en gang i 1920-erne) ved Østre Skole (nu nedlagt) i Silkeborg, Danmark.
Ægtefælle / kæreste Niels Nicolaj Jensen (navneforandring til Niels Nicolaj Thau-Jensen). Død i 1946 i april eller juli. Skoleinspektør.
    Mødte hinanden på Østre Skole i Silkeborg.
Børn (kun med Niels Nicolaj)
  1. Orla Thau-Jensen, født 11-11-1914 i Nykøbing, Mors, Danmark. Død i 1980-erne. Tandlæge, opfinder, tobaksavler.
Fader Martin Hansen Thau, f. 3-10-1837 i Hjerting (syd for Vejen), Slesvig/Danmark. Død: 6. august 1916 i Ribe. Gårdejer i Rurup, lærer.
Moder Hansine Petrea Thau, f. 3. maj 1846 som Hansine Petrea Petrea Gaarde i Refslund, nær Rurup, Slesvig/Danmark. Død: 9. april 1899 i Kolding.
Søskende
  1. Karen Kirstine Thau (K), f. 22.2.1868 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Boede i 1948 i Ribe. Døde 1964 i Ribe, Danmark. Husbestyrerinde.
  2. Peter Hansen Thau (M), f. 19. 3. 1870 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Barnløs.
  3. Margrethe Thau (K), f. 8.1.1872 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 20. 1. 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Barnløs.
  4. Kirstine Martine Thau, f. 4. 5. 1874 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 15. 4. 1942 i Silkeborg, Danmark.
  5. Hans Martinsen Thau, f. 15. 6. 1876 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død som spæd d. 22. 8. 1877 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland.
  6. Jens Martinsen Thau (M), 13. juli 1877 i Rurup, Branderup Sogn (syd for Toftlund) i Nordslesvig, daværende Tyskland. Skoleinspektør. D. i Aarhus 1961.
  7. Hans Martinsen Thau, født 5. 3. 1880 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død barnløs vistnok af tuberkulose 6. 7. 1907 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Cand. jur. Gik for at være familiens lyse hoved.
  8. Peter Gregers Thau, født 6. 7. 1882  i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Uddannet bogbinder. Vagtmester i Horsens Statsfængsel. Bedstefar til Carsten Kipper Thau.
  9. Martin Hansen Thau (M), f. 28. juli 1887 i Åbenrå i Nordslesvig, daværende Tyskland. D. 8. maj 1979 i Silkeborg. Skolelærer/skoleinspektør i Silkeborg.
Bopæle Født i Aabenraa (Apenrade), daværende Tyskland. Senere Silkeborg, Hurup, Viby (pr. Århus), endeligt i Ribe (alle Danmark)
Hvad andre siger om Margrethe Frederikke

Hendes broder Jens havde taget patent på navnet Thau. Ved enhver usædvanlig brug af navnet skulle samtlige Thau-er tages med på råd og enstemmigt give skriftligt samtykke dertil. Det vakte derfor ramaskrig i slægten, da Margrethe Frederikke lod sig formæle med en mand, som endda tog det fine Thau-navn til sig. Helt uden at spørge ad! Ikke nok med det, DE SATTE BINDESTREG IMELLEM (til Thau-Jensen)! Føj!
(Morale: det er lettere at bede om tilgivelse end om tilladelse. Men måske gælder reglen ikke for en Thau. Hvorom alt er, havde Margrethe og hendes mand svært ved at komme ind i varmen igen).
    Af folk, der som børn kom som legekammerater til enebarnet Orla oppe i Thy forlyder det, at hun og husbonden var meget venlige og gæstfri

(Kilde: Ulla Thau, mandag 14. januar 2002).

Udtaler Erik mandag 14. januar 2002 mor Ullas beretninger

Min farmor havde en have som strakte sig ned til Ribe å. Der var en lille havn med en grøn robåd, hvor man kunne sidde på fliserne og fodre ænder. Hun var nabo til en storkerede på kunstmuseets tag. Vi kunne følge med i storkenes familieliv fra haven og høre dem knebre med næbene.
Min farmor havde en spids næse, lange sorte negle og en flækket lårbensknogle. Hun lå i en stor sort Chesterfieldsofa bag et arsenal af pilleglas. Nå vi kom på besøg ville hun have min far til at række sig telefonen så hun kunne ringe rund til butikkerne, til grønthandleren efter en frugtkurv og til bageren efter kransekage. Det vile min far ikke høre tale om, og så skændtes de om det.

Cato Thau-Jensen i Et hjem med gevær, 2007.

Kilder til denne side Korrespondancer med Anneke van Geemen-Roozendaal (2005), Carsten Friis Fischer (2001), Cato Thau-Jensen: Et hjem med gevær, Dansklærerforeningens Forlag, 2007.
Siden oprettet 2002-01-14
Sidste substantielle ændring 2013-09-18