Noter
Opstarts-dato: 2006-06-27
Ingen ændringer af originalen, d.v.s.
kro'atisk, det mest udbredte sprog i Kroatien, hvor det tales af 4,3 mio. af landets 4,4 mio. (2001); det regnedes tidligere for en variant af serbokroatisk. Sproget tales også uden for Kroatien, især i nabolandene Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro Jugoslavien og Slovenien. Standardsproget er ligesom serbisk og bosnisk baseret på den štokaviske dialekt. De to andre dialekter, kajkavisk og čakavisk, findes kun som talesprog; kajkavisk er udbredt i Zagrebområdet og čakavisk på Istrien og øerne langs Adriaterhavskysten. Fra ca. 1500 til begyndelsen af 1800-t. fandtes litterære traditioner inden for alle tre dialekter, men under den nationale vækkelse i 1800-t. enedes kroatiske og serbiske intellektuelle om at udvikle et fælles štokavisk standardsprog. Aftalen blev bekræftet i Wien 28.3.1850, men et enhedssprog blev aldrig til virkelighed pga. den politiske adskillelse mellem Kroatien og Serbien. Kroatisk kendetegnes i forhold til serbisk dels af det latinske alfabet og udviklingen af den oldslaviske vokal ě til je og ije, dels af en udpræget purisme i ordforrådet, fx brzojav 'telegram', af brz 'hurtig' og jav 'meddelelse' over for serbisk telegram.
Seneste rettelse: 2006-09-08