Subject: SV: Ekspert på Den Store Danske
From: Karen Englev <Karen_Englev@gyldendal.dk>
Date: Mon, 2 Mar 2009 23:09:31 +0100
To: Erik Thau-Knudsen <erik@thau-knudsen.dk>

Kære Erik

Uha, nej, det lyder heller ikke sjovt! Har du mon sat bindestregen rigtigt i dit brugernavn? Her til aften kan jeg i hvert fald logge ind med brugernavnet ET-K og passwordet "forfatter".

Vi havde tænkt os i første omgang at gøre dig til ekspert for områderne:

 *
Albansk og armensk
 *
Dacoromansk
 *
Slaviske og baltiske sprog generelt



Alle kan findes under Samfund, jura og politik -> Sprog. Du har ligesom mange andre også meldt dig på "Romanske sprog", og det er jo et vidt begreb: Er der et eller flere af de romanske sprog, som du havde i tankerne ved tilmeldingen - eller er det en tilmelding til romanske sprog generelt?



Betaversionen er stadig mangelfuld når det gælder eksperternes muligheder for at finde og verificere artikler, så der går lidt tid endnu før du rigtig kan komme i gang. Men jeg vender tilbage med en detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden, når det kan lade sig gøre.



Vi er rigtig glade for at du gerne vil være med og håber at Den Store Danske vil behandle dig mildere fremover.


Mvh.
Karen

P.S. Hvis du er en af de mange, som gerne vil lægge et profilbillede ind, fungerer det i øjeblikket kun med billeder i gif-format. Vi håber at jpg-billeder også snart kommer med, men foreløbig må man altså konvertere billedformatet.

________________________________
Fra: Erik Thau-Knudsen [erik@thau-knudsen.dk]
Sendt: 2. marts 2009 19:59
Til: Karen Englev
Emne: Re: Ekspert på Den Store Danske

Tak for meddelelsen, men ligegyldigt, om jeg vil logge mig ind som menig bruger eller ekspert, kommer  der meddelelsen:
Denne bruger kan ikke logges ind på Den Store Danske. Kontakt eventuelt sidens administrator.
Hvad har jeg dog gjort for at være så dårlig en ven af Den Store Danske?

Venlig hilsen

erik thau-knudsen

Karen Englev skrev:
Kære Ekspert

Du får denne mail, fordi du har meldt dig som ekspert til Den Store Danske på www.denstoredanske.dk<http://www.denstoredanske.dk/> under området Sprog. Læs den grundigt – der er meget information! Har du meldt dig som ekspert inden for andre områder også, har du måske hørt fra en anden redaktør allerede. Ellers gør du det – og hvis ikke, hører jeg gerne fra dig: send en mail til mig på karen_englev@gyldendal.dk<mailto:karen_englev@gyldendal.dk>

Sitet er nu - som du måske allerede har bemærket - åbnet. Det har været en helt overvældende start med stor trafik, meget omtale og en del tekniske udfordringer, som vi og vores udviklere selvfølgelig har stået på hovedet for at løse.

Langt over 1100 mennesker har meldt sig som ekspert til Den Store Danske. Det er helt fantastisk og vi er meget glade for det. Vi er nu i fuld gang med udvælgelsen af eksperter og tildeling af fagområder. Inden for nogle områder mangler vi eksperter, inden for andre har flere meldt sig. Derfor vil jeg gerne vide, om du fortsat ønsker at være ekspert på Den Store Danske.

Som ekspert bliver det din opgave at tjekke og godkende brugernes ændringer i artikler inden for dit fagområde. Du kan læse vejledningen til eksperter på http://www.denstoredanske.dk/Info/Vejledning_til_eksperter. Vejledningen findes også længere nede i denne mail. Når du har læst den – og fortsat ønsker at være med på holdet – skal du oprette dig som bruger på sitet. Når du har gjort det - eller hvis du allerede har oprettet dig - så send mig en mail om det. Denne mail er en formel accept af betingelserne for at være ekspert. Du skal oplyse mig dit brugernavn i mailen, så jeg nemt kan finde dig i systemet. Du må også gerne skrive et par linjer om dig selv og din baggrund. Skriv også gerne disse informationer ind på din profil på sitet, så andre brugere kan læse om dig.

Er du medforfatter til bogværket Encyklopædien eller den tidligere online-version, er du allerede oprettet som bruger. Det har du (forhåbentlig!) modtaget et brev om, ellers send mig en mail.

Skulle du IKKE have lyst til at være ekspert alligevel, er det selvfølgelig helt i orden. Send mig blot en mail som hurtigt som muligt, så jeg kan slette dig af listen. Dette forhindrer dig naturligvis ikke i at oprette dig som almindelig bruger, eller helt generelt bare at bruge Den Store Danske. Det er du altid meget velkommen til!

Når du har oprettet dig som bruger og sendt mig en mail, tildeler jeg dig rollen som ekspert. Er der flere kandidater til samme område, afgør jeg, hvem der bliver ekspert. Der kan også blive tale om at dele fagområder op i mindre bidder. Under alle omstændigheder hører du fra mig igen – men jeg beder dig have tålmodighed! Alene jeg har over 80 eksperter, der skal kontaktes og fordeles, så det er ikke en opgave, som lige løses med et snuptag.

Indtil du hører fra mig igen, vil jeg opfordre dig til at besøge www.denstoredanske.dk<http://www.denstoredanske.dk/> og lære sitet at kende. Der er masser at læse om – 160.000 artikler faktisk!

Med venlig hilsen

Karen Englev
Redaktør

Aftale angående virke som ekspert ved Den Store Danske


Hvad er en ekspert?
En ekspert er en person, som ved meget om noget. Vi kræver ikke, at vores eksperter skal have formel dokumentation på deres viden – ingen skal fremvise eksamenspapirer eller lign.

Vi vil naturligvis løbende være i dialog med Den Store Danskes eksperter, og redaktørerne vil i videst muligt omfang hjælpe og støtte dig i arbejdet. Skulle det vise sig, at du som ekspert ikke kan leve op til forventningerne beskrevet i denne aftale, forbeholder vi os retten til at finde en ny ekspert til dine områder.

Indledning
Arbejdet som ekspert ved Den Store Danske er frivilligt og ulønnet. Det er vigtigt, at du gennemlæser denne beskrivelse grundigt. Den er nemlig aftalen mellem dig og Den Store Danske, og kun hvis du kan acceptere vilkårene heri, kan du medvirke som ekspert.

Som ekspert forpligter du dig til loyalt og samvittighedsfuldt at bidrage til, at Den Store Danske kan leve op til sit formål – nemlig at være det sted, hvor alle kan finde viden, de kan stole på. Læs mere om Den Store Danskes vision her<http://www.denstoredanske.dk/info/om_den_store_danske>.

Hvilke opgaver skal jeg løse?
Din væsentligste opgave som ekspert er så hyppigt som muligt, ideelt set et par gange om ugen, at overvåge de artikler, du i samarbejde med redaktionen er blevet udnævnt som ekspert for. Når du konstaterer, at nogle af dem er blevet ændret, eller at der er oprettet helt nye artikler inden for området, skal du undersøge, at artiklernes faglige indhold er rigtigt, og at de er skrevet på en måde, som følger Den Store Danskes skrivevejledning<http://www.denstoredanske.dk/info/skrivevejledning>.

Hvis der er unøjagtigheder i artiklerne, er det dig (i nogle tilfælde redaktørerne), der som ekspert justerer artiklerne for derefter at stemple dem som verificerede.

Som ekspert er du naturligvis meget velkommen til selv at skrive nye artikler og ændre de eksisterende. Skriver du artikler inden for dit eget fagområde, er det redaktionen, der verificerer.
Hvordan virker det i praksis?
Som ekspert får du en særlig adgang til Den Store Danskes redaktionelle system, som gør det nemt for dig at overvåge dine artikler og verificere dem. Du finder en detaljeret beskrivelse af det redaktionelle system her<http://www.denstoredanske.dk/info/ekspertvejledning>.

Hvem har rettighederne til det, jeg laver?
Samtlige rettigheder til det arbejde, du udfører som ekspert, er omfattet af de samme regler, som gælder for alle, der bidrager til Den Store Danske. Det vil kort fortalt sige, at Gyldendal ikke opnår nogen ophavsret af nogen art, og at alle frit kan benytte teksten mod at kreditere dig, forfatteren og Den Store Danske. Du kan læse reglerne for brugen af sitet her<http://www.denstoredanske.dk/info/vilk%E5r_og_rettigheder> og reglerne vedr. rettighedsforhold for forfattere her<http://www.denstoredanske.dk/info/brugerlicens>.

Hvordan ser andre, at jeg er ekspert på et område?
Som ekspert bliver du nævnt og vist (hvis du har uploadet et billede) ved alle de artikler, du er ekspert for. Herfra kan alle klikke på et link til din personlige profilside, hvor du kan fortælle mere om dig selv, dine interesser og ekspertområder.

Får jeg nogen særlige fordele?
Som ekspert giver vi dig adgang til alle Gyldendals Online-ordbøger på ordbog.gyldendal.dk<http://www.ordbog.gyldendal.dk/>. Vi stiller dette værktøj til rådighed for at give dig de bedste muligheder for at udforske et emne, også på andre sprog. Når du er endeligt tilmeldt som ekspert, vil du få tilsendt en adgangskode.

Som ekspert er du automatisk medlem af Gyldendal VIP. Det betyder fx, at du fra din personlige profilside har adgang til en VIP-netboghandel, som giver dig mulighed for til privat brug at købe Gyldendals bøger på meget favorable vilkår.

Vi arbejder løbende på at udvide vores tilbud til VIP-medlemmerne.

Hvordan kan jeg stoppe?
Skulle du ønske at ophøre med at være ekspert, kan du til enhver tid meddele det til os ved at skrive en mail til din redaktør, hvorefter vi hurtigst muligt fjerner din tilknytning.




--
Adresse
Erik Thau-Knudsen
Skolegade 2A, 2. sal
DK-8600 Silkeborg
Danmark


Telefon (+45) 8680 1882 faks tilknyttet, men ikke altid tændt
Mobil   (+45) 4013 4133 modtager SMS, MMS og 3G-opkald
Eget websted    www.thau-knudsen.dk<http://www.thau-knudsen.dk/>
LinkedIn        www.linkedin.com/in/erikthauknudsen<http://www.linkedin.com/in/erikthauknudsen>
iChat<http://www.apple.com/dk/> / AIM<http://dashboard.aim.com/aim> / Netscape IM<http://netscape.aol.com/>     erikthau<UrlBlockedError.aspx>  med mikrofon og webcam
Skype<http://www.skype.com/>    erikthau<callto://erikthau>     med mikrofon og webcam
Gizmo Project<http://www.gizmoproject.com/> / Yahoo! IM<http://messenger.yahoo.com/> /MSN IM<http://www2.messengerplayground.dk/>       erikthau
Visitkort (vCf) [ hent<http://www.thau-knudsen.dk/visitkort/erik_thau-knudsen.vcf>]
________________________________

"There's no cave deep enough for America, or dark enough to hide."

~ George W. Bush
Hiding in plain site in the White House
— Oklahoma City, Aug. 29, 2002

--
Remember: Your vote counts!
(Except in Florida and Ohio)