Hvordan jeg fik OS X til at køre på min PowerMacintosh 8600

Forberedelserne

Hvornår mon jeg egentlig startede forberedelserne til at opgradere til OS X? Nok i en periode over 2 år, altså 2002-2004.

Mere RAM

Det startede med, at jeg gik ud på eBay for at skaffe min Power Macintosh 8600 mere hukommelse. Det blev til et halvt dusin 128 MB RAM-moduler, hvoraf jeg satte så mange i, som jeg kunne. Trods alt rummer bundkortet pladser til hele otte RAM-klodser. Det kom sig mest af behovet for at køre Virtual PC, som er en eftertrykkelig RAM-sluger, og for at have fuld tryk på billedbehandlingen.

Mere diskplads

Så startede behovet for mere diskplads. Min Power Mac var født med 4,2 GB, men det var efterhånden i underkanten af mine behov, efterhånden som programmerne hobede sig op. Det endte med en 18 GB SCSI-harddisk med en reel diskplads på 16 GB. Pris på eBay: 105 dollars. Den er vanvittigt hurtig for sin tid (2002) på 10.000 rotationer i minuttet. Til gengæld er den en Ultra SCSI-disk. Før da troede jeg, at SCSI var SCSI, men jeg måtte have den om et Macintosh-værksted, hvor de satte en SCSI-Controller i en ledig PCI-slot. Valget af så stor en SCSI-disk skete, fordi jeg forudså en senere opgradering til OS X.

Stærkere processor

Min Power Mac 8600 var født med et PPC-processorkort på 250 MHz. Det var ikke tilstrækkeligt til den nyeste version af operativsystemet - OS X.2 (ifølge XPostFactos hjemmeside). G3 eller G4 var skillelinien, så jeg opgraderede i eftersommeren 2003 til 300 MHz G3 fra NewerTech. Det var nu også en lettelse i mit arbejde på OS klassisk.

Skærmkort

Med den nye processor kom der forstyrrende lodrette linier hen over skærmen. Efter en del testen frem og tilbage måtte jeg konkludere, at fejlen lå i maskinen, ikke i skærmen selv. Det var nærtliggende, at det skyldtes, at processoren ikke var beregnet til at trække skærmen også. Jeg måtte altså anskaffe et dedikeret skærmkort med sin egen processor og egen hukommelse. Så i januar 2004 var jeg atter ude at høste på eBay og fik et skærmkort (ATI Xclaim VR, 4 MB VRAM) for et par hundrede kr.

De mislykkede forsøg

Allerede i efteråret 2003, da jeg havde fået den nye processor, prøvede jeg at installere det nye operativsystem på min Kansas, men det gik i ged. Jeg kunne ikke identificere grunden. Samme var tilfældet i julen 2003, da jeg gjorde nok et forsøg. Jeg kom så langt som at få systemet ind, men kunne siden ikke vende tilbage til det. Resten af computerens data blev dybt beskadiget, hvorfor jeg til sidst måtte reformattere hele pivetøjet og starte forfra. Det var rart, for jeg fik også opgraderet til nyere versioner af en masse programmel ved samme lejlighed, men der gik umådeligt megen tid hine juledage med det.

Det vellykkede forsøg

Da jeg i slutningen af januar 2004 fik det nye skærmkort, skulle PM 8600 den tunge og besværlige vej fra sit indelukke helt henne ved ydervæggen og ind på bordet i spisestuen. Der var den rette plads til operationen. Når nu Mac-en alligevel var skilt ad, kunne jeg lige så vel ordne ting, jeg ellers ikke lige havde adgang til, f. eks. støvsuge dens ædlere dele og udskifte dens CD-ROM-drev. Jeg besluttede mig desuden for at gøre den ene ting, som jeg endnu ikke havde prøvet for at få XPostFacto til at give mig adgang til OS X-verdenen. Den ene ting var deinterleaving RAM. Så jeg rykkede rundt så meget som muligt, så at så få af mine 128 MB blokke fik en tilsvarende blok i den korresponderende slot. Og så lagde jeg Installations-CD-ROM-en ind, aktiverede XPostFacto, og såhhhhh....
Stor blev min overraskelse, da installationen bare startede. Og det kørte løs fra kl. 11 til kl. 18:45. Jeg fornøjede mig i OS X et par døgn, men så begyndte jeg at skifte mening. Der manglede jo dyrebar plads. Jeg måtte starte forfra med en anderledes dimensioneret harddisk.

Den endelige installation

Plads

Der var for lidt plads på den harddisk, som den foregående installation havde ligget på. På den 4,2 SCSI-disk (fremover kaldet disk A), som computeren var født med, havde jeg partitioneret i 300 MB til en OS_9.0.4-partition, 301 MB til en usynlig swapfil for UNIX, og resten til OS_X-installationen.

Klik for at se en forstørrelse af min partitionering.

Problemet bestod i pladsen. OS_9.0.4-partitionen var tiltænkt rollen som en Classic-partition, d.v.s. til at udføre Classic-applikationer under OS X. Imidlertid nægtede OS X at anerkende OS_9.0.4.-partitionen som noget, den kunne boote. Ergo var jeg nødt til at opgradere den til 9.1, som det også nævnes i alle beskrivelser af OS X-installation til ikke-understøttede Power Macintosher. Jeg gik derfor ud i OS_9.0.4-partitionen og startede Apples OS 9.1-opgraderingsinstallation. Det lykkedes ikke til fulde. øjensynligt var dens 300 MB ikke tilstrækkeligt.

Hvad swap-partitionen angik, var den opstået under formatteringsprogrammet  Diskværktøj ved,at jeg brugte den ekstra diskplads til en UNIX-swapfil, men denne partition kunne OS X heller ikke se. Derfor sad jeg nu med 301 MB utilgængelig diskplads, en plads, som er dyrebar på en disk, som kun indeholder 4,2 GB.

Ergo lukkede jeg Macintosh OS X og bootede op på en anden intern harddisk, fremover kaldet disk B. Denne harddisk rummer i alt 16 GB i formatteret stand (Ultra SCSI, også kaldet SCSI-3), fordelt på

1. 2,49 GB HFS+ med OS 8.6 (engelsk — international) installeret
2. 14,46 GB HFS+ (d. v. s. resten af disken) med Macintosh OS 9.1 (dansk).

Jeg bootede i harddisk B's OS_9.1-partition, flyttede indholdet af harddisk A's OS_9.0.4-partition over på disk B (i sin egen mappe på harddisk B's OS_8.6-partition) og reformatterede drev A med Diskværktøj til Macintosh OS 9.1, hvor jeg valgte at oprette en enkelt partition, med inddelingen i HFS+ og optionen Slet alle data. Det varede vel en times tid, og jeg ved ikke, om det var så nødvendigt med at slette alle data.

Da formatteringen var ovre flyttede jeg indholdet af den gamle OS_9.0.4-partition tilbage igen fra harddisk B til harddisk A. Med al den gode plads opgraderede jeg nu uden problemer harddisk A's OS 9.0.4 til OS 9.1.

Skrifter

Næste fase bestod i at testamentere de bedste fonte fra mine præ-OS X-operativsystemer til OS X. Jeg turde ingen chancer tage, men dumpede alle mulige fonte ned over Systemmappen på drev A.  Jeg sørgede endvidere for, at jeg på harddisk B havde identisk indhold i mapperne, som indeholdt skrifter.

Endeligt var jeg klar til at installere OS X over på drev A. Jeg sørgede for, at alle dagens opgaver på Classic var afviklet, og lige inden, at jeg gik i seng, skulle jeg så sætte installationen af Jaguaren i gang. For at holde harddisk B, som indeholde alle mine data, så skadesløs som muligt, bootede jeg i OS 9.1 på harddisk A. Så aktiverede jeg installatoren XPostFacto, valgte afsender- og destinationsdisk som hhv. Mac OS X Installations-CD-ROM og harddisk A. XPostFactos øvrige optioner rørte jeg ikke ved. Genstart.

Installationen kører

Efter et par minutter dukkede et skærmbillede frem, som man kender fra PC-er, når de lige skal gennem en booting i DOS, inden at Windows kan starte op. Siden dukkede installationens interface op. Nu kørte det slag i slag. Som ved en almindelig OS X-installation på en understøttet Macintosh valgte jeg destinationsdisk (disk A) og satte så maskinen på arbejde. Jeg vidste, at det ville vare det meste af natten, så derfor slukkede jeg for skærmen og gik til køjs.

Næste morgen vågnede jeg op til meddelelsen om, at operativsystemet var installeret med held. Installationsdisk 1 var spyttet ud af CD-ROM-drevet. Nu bad maskinen om installations-CD-ROM nr. 2. Her gik det galt.

Mens OS X-Installationsprogrammet kørte, var alle dele af computeren aktive, d.v.s. der var signaler og kommunikation med alle installerede kort, skærme, tastatur o.s.v. Det var dog kun tilfældet med installations-CD-ROM nr. 1. Da turen kom til CD-ROM nr. 2, var computeren allerede trådt ind i OS X-alderen og kørte på sine default-værdier for dvaletilstande. Det var jeg ikke til fulde klar over, så jeg indsatte ufortrødent CD-ROM nr. 2. Installationen af yderligere fonte, printer-drivere og anden software startede. Jeg holdt gryden i kog ved at aktivere musen med 5-10 minutters mellemrum. Det gik også nogenlunde, så længe at jeg eller var hjemme, spise morgenmad, fordrede ungerne af, skiftede bleer o.s.v. Problemet opstod, da børnene skulle afleveres i børnehave og dagpleje. Børneinstitutionerne indebar et fravær fra hjemmet i over 40 minutter, og i mellemtiden var hele processen gået i stå. Jeg måtte genstarte computeren med på den hårde måde — med Æble-Control-Start-tasterne nede.

Aktivering af L2 Cache i OS X

Nu havde jeg så lejligheden til at fremskynde andre processer. Jeg havde allerede en L2 Cache settingsfil i OS 9.1 på harddisk A og lagt den ud på skrivebordet. Den var sat til 201 MHz, omend jeg er overbevist om, at den godt kunne komme op på 301 MHz +/- 1,5 MHz. I operativsystem X.2 åbnede jeg nu programmet L2 Cache Profiler.app og opdaterede cacheindstillingerne ved at importere settingsfilen. Resultatet var en fartgevinst, som var umiddelbart følelig. Derefter gik jeg hen for at ændre på dvaleindstillingerne (Æblemenu > Systemindstillinger > Skærmskåner > Energibesparelse) og satte Lad computeren gå på vågeblus efter til Aldrig (men dog indslumring for skærmkortet).

Holde gryden i kog ved Installations-CD-ROM nr. 2

Med en nu accellereret maskine gik jeg påny i gang med installationen af den ekstra software. Jeg ville spare plads og udså mig derfor harddisk B med dens klassiske partitioner som destination. Det var forkert igen. Efter 5-10 minutter med, at min Power Macintosh 8600 havde gnavet på Installationsdisk nr. 2 var processen gået helt i stå. Grund: dvalefunktionen, som jeg ellers havde deaktiveret, gælder kun den harddisk, hvorpå OS X ligger. Harddisk B er separat og er helt alene om sit eget SCSI Ultra-controller-kort. Ergo slukkede OS X energibesparelsesfunktion for den ubenyttede controller i PCI-slotten, mens den pakkede installationskomponenterne ud. SCSI-controlleren kunne bare ikke reaktiveres, da den skulle fyldes op med data, og dette standsede hele processen. Skærmbilledet frøs — kun musen kunne rykke rundt. Udvejen blev genstart med tastaturkombinationen Æble-Ctrl-Start.

Efter genstarten og med nogle dyrt købte erkendelser om OS X i rygsækken satte jeg nu maskinen til at reinstallere den ekstra software fra Installations-CD-ROM nr. 2, men nu kun på harddisk A. Jeg valgte Additional Software, Additional Fonts og Hewlett-Packard printerarkiver til min HP Deskjet 930C. Problemfri installation. Blød genstart.

Tilbage stod nu at hente nyeste software fra Apple Inc. Her kom jeg til at vente længe, thi seneste gratis opdatering af operativsystemet - den kombinerede Mac OS X.2.8-opdatering, m.a.o. niveauet før Panther (Macintosh OS X.3) - fylder 100 MB. Her burde jeg have ladet den vente til næste nat, men jeg kunne ikke dy mig.

OS X kørte og kørte godt. Desværre gik det galt igen.

Nogle programmer fungerer bedst i præ-OS X, så jeg startede igen i Macintosh OS 9.1. Her skulle det vise sig, at denne partition var højst ustabil, og der måtte køres talrige reparationer med Diskførstehjælp og Norton Disk Doctor 6, altsammen forgæves. Der var ikke beskadigede filer undervejs. Fejlen måtte ligge i noget, jeg selv havde gjort. Jeg indså da, at det var fordi jeg havde leget med Level 2 Cache-instilingerne i programmet G3/G4 Level 2 Cache Profiler og pressede maskinen over sin ydeevne. Det kunne den ikke bære. Ergo måtte jeg indstille alting som efter den oprindelige software, jeg havde fået til mit processorkort fra NewerTech. Ud med G3/G4 Level 2 Cache Profiler og G3/G4 Level 2 Cache INIT, som lå i udvidelsesmappen.

Disken kunne ikke læses

Det varede ikke længe, inden at den også var gal med harddisk A. Denne disk, hvorpå jeg havde installeret OS X, kunne ikke genkendes i de klassiske operativsystemer, og der kom en dialogboks med meddelelsen Macintosh kan ikke læse disken. Skal den formatteres?. Det syntes jeg nok var en dårlig ide i betragtning af den tid, jeg havde brugt på at gøre systemet køreklart. Løsningen blev en fejlrettelse i Norton Disk Doctor 6, som fortalte, at Volume Header Block var beskadiget. Fejl var også tilstødt hundredevis af filer. Fejlene blev effektivt rettet, og snart efter kunne maskinen køre igen og uden problemer.

Tid forløbet: fra torsdag aften kl. 23 til lørdag kl. 13.

Det dækker over perioden, fra at jeg iværksatte installationen og til at fejlrettelser og basale downloadinger var overstået.

Links

• Other World Computing: OS X for Legacy Macs — anvisninger i installation af OS X på Macintosher fra før iMac-en (før 1998).
• dfontifier — konverterer Macintosh-fonte mellem filformatet i OS X og det i System 7-9.
• eBay — Verdens største on-line auktion. Dyrere end brugtmarkedet i Danmark (både på danske websteder og i Den Blå Avis). Mange brugere er amerikanere og tilbageholdende med at sælge ud af landet. Nogle af dem kan man dog overtale. eBays europæiske sælgere er ligeglade med landegrænser; til gengæld sælger de deres varer til en endnu højere pris. Derfor: Køb dansk - det er billigt, hurtigt og sikkert!
• MacGurus — ekspertise især inden for RAM til Macintosh.
• Apples software (dansk version) — hvis ikke det installeres automatisk, kan du hente tingene her.