Jens Martinsen Thau, 1877-1961

Jens Thau, portræt fra ca. 1910
Jens Thau, portræt fra ca. 1910
Jens i Island, 1916
Jens i Island, 1916
Navn Jens Martinsen Thau
Født som Jens Martinsen Thau
Køn m
Født 13. juli 1877, Søndergade, Rurup (syd for Toftlund) i Nordslesvig, daværende Tyskland
Død sidste halvdel af året 1961 , i Århus, Danmark
Uddannelse Dimitteret fra Jellinge Statsseminarium, Danmark, i 1899.
Seneste beskæftigelse 1900-1920 lærer i naturhistorie og geografi ved Kolding højere Almenskole (tidligere Kolding Latin- og Realskole), Danmark. Endvidere forstander ved Kolding Handelsskole og Kolding Forberedelsesskole. 1920-1947 skoleinspektør og leder af forskellige andre skoler i Aabenraa, Danmark. Fra 1947 stadsskoleinspektør sammesteds.
Udmærkelser Ridder af Dannebrog 1947
Ægtefælle / Kæreste Christiane Marie Thau (K), f. som Christiane Marie Beiter 1881 i Tarm, Ringkøbing Amt, Danmark. Død i Aarhus, 1976
Viet 1906
Børn
  1. Mogens Beiter Thau (M), f. 13.3.1907 i Kolding, Sønderjylland, Danmark. D. 198x i Danmark
  2. Uffe Beiter Thau, f. 23. februar 1911, Kolding, Danmark. Død 22. juli 2003 i Lyngby, Danmark. Jurist
  3. Olau/Olaf Jarl Beiter Thau (M), f. 8.6.1914 i Kolding, Sønderjylland, Danmark. D. 6-1-1993 på Frederiksberg, Danmark. Apoteker. Tvilling til Aase.
  4. Aase Beiter Thau (K), f. 8.6.1914 i Kolding, Sønderjylland, Danmark. D. juli 1999 i Danmark. Sygeplejerske. Tvillingesøster til Olau/Olaf.
Fader Martin Hansen Thau, f. 3-10-1837 i Hjerting (syd for Vejen), Slesvig/Danmark. Død: 6. august 1916 i Ribe. Gårdejer i Rurup, lærer
Moder Hansine Petrea Thau, f. 3. maj 1846 som Hansine Petrea Petrea Gaarde på slægtsgården Refslund, nær Rurup, Slesvig/Danmark. Død: 9. april 1899 i Kolding
Søskende
  1. Karen Kristine Thau (K), f. 22.2.1868 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Boede i 1948 i Ribe. Død 1964 i Ribe, Danmark. Husbestyrerinde.
  2. Peter Hansen Thau (M), f. 19. 3. 1870 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland
  3. Margrethe Thau (K), f. 8.1.1872 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 20. 1. 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland
  4. Kirstine Martine Thau (K), f. 4. 5. 1874 på slægtsgården Refslund i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 15. 4. 1942 i Silkeborg, Danmark. Bl. a. forfatterinde
  5. Hans Martinsen Thau, f. 15. 6. 1876 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 22. 8. 1877 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland
  6. Hans Martinsen Thau (M), født 5. 3. 1880 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død vistnok af tuberkulose 6. 7. 1907 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Cand. jur.
  7. Peter Gregers Thau (M), født 6. 7. 1882 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Uddannet bogbinder. Vagtmester i Horsens Statsfængsel. Bedstefar til Carsten Kipper Thau.
  8. Margrethe Frederikke Thau-Jensen, født som Thau d. 18. 1. 1884 i Aabenraa, daværende Tyskland. Død ca. 1970 Ribe, Danmark. Skolelærerinde
  9. Martin Hansen Thau (M), f. 28. juli 1887 i Åbenrå i Nordslesvig, daværende Tyskland. D. 8. maj 1979 i Silkeborg. Skolelærer/skoleinspektør i Silkeborg
Hvad andre siger om Jens Martinsen Thau

Var en stor dansk patriot og foreningsmenneske. Bestyrelsesmedlem af en mængde foreninger i byen med forkærlighed for danske hjemstavnsforeninger. Var pædagogisk foregangsmand. Hans barnebarn Ulla beretter, at han som skoleinspektør var han den første i Danmark til at afskaffe spanskrøret. Hans øjne kunne skyde lyn, og det var nok til at skræmme alle uartige børn. Respekten for ham holdt, til når eleverne blev gamle. Ulla fortæller endvidere, hvordan hun engang trådte ind i en bank med ham. Alle i lokalet bukkede og nejede for ham. En tidligere elev på Nygadeskolen 1941-48 tilføjer dog Vi elever havde den største respekt for ham, men til trods for hans liberale indstilling til spanskrøret, så var der alligevel nogle af hans kolleger som brugte hårdhændede metoder.

Under besættelsen 1940-45 kom hans patriotisme i fuld vigør. Jens arrangerede alsangstævner med sig selv som dirigent; alsangstævnerne havde deres storhedstid i 1940. Han dirigerede også sine børnebørn, når der skulle synges på de lange sommerdage i sommerhuset Hytten i Søndervig ved Vesterhavet. Selv de tyske besættelsestropper kunne manden med det lynende blik også skræmme.

Jens Martinsen Thaus hang til frisk luft var legendarisk. Han sov altid for åbne vinduer, selv på bryllupsnatten, som fandt sted om vinteren. Hans brud Christiane berettede senere, at der lå sne på dynen morgenen derpå. Endvidere tilbragte han gerne somrene i ensomhed; han drog ud til Vesterhavet, sov i klitterne for derpå at stå årle op og samle rav ind i strandens ral. Senere på dagen marcherede han nordpå for at finde en ny klit. Konen måtte så passe de små børn alene i de sommeruger, hvor Jens var borte. Som 39-årig, i 1916, var han på stipendierejse på Island og krydsede herunder øen på ponyryg sammen med en rejsefælle. Vel var Jens Martinsen Thau næppe først med denne dåd, men det var dog en bedrift i hans samtid. Dette "frisklufts-gen" genfindes i hvert fald hos sønnen Uffe, sønnedatteren Ulla og hendes børn, hvilket deres nuværende og tidligere ægtefæller sukkende har erkendt.

Udtaler ældste oldebarn Erik grundet på sin moster Birthes og mor Ullas beretninger fredag 21. december 2001
Produktioner

Thau, Jens: 25 Aar : Kolding Handelsskole : Beretning om Virksomheden 1888- 1913.. - (28 s.) [findes på Det Kongelige Bibliotek]

Han har iøvrigt skrevet en hel masse artikler om skole og pædagogik i bl.a. Kolding Folkeblad og Kolding Avis,(fra 1908 og frem).
I Folkebladet 27.11.1916 er der refereret et lysbilledforedrag om rejsen på Island, som Jens Thau afholdt.

Jens Martinsen Thaus egne ord

Mine Forældre solgte Gaarden og flyttede til Aabenraa [1883, ET-K], og her begyndte jeg min Skolegang. Det var den Gang ikke let for en lille, dansk Dreng at komme i Skole, fordi Undervisningen blev givet paa et Sprog, der var ganske ukendt. I vort Hjem taltes overhovedet aldrig Tysk. Derfor forstod jeg ikke, hvad Læreren sagde, men under Taarer og med slaaende Argumenter fik jeg efterhaanden fat paa det væsentligste. De tyske Gloser blev lært paa en saadan Maade, at de senere aldrig blev glemt. Da jeg saaledes i en Læsetime skulde stave i min Fibel, raabte Læreren: Laut, men da jeg sænkede Stemmen, fordi jeg opfattede det tyske laut som det danske lavt, fik jeg af Læreren et Slag ved Hovedet, saa jeg tumlede grædende ned af Bænken.

Da mine Forældre i 1888 flyttede fra Aabenraa til Kolding, fortsatte jeg min Skolegang i den kommunale Borgerskole. Nu maatte jeg til at lære Dansk, som jeg paa det skolemæssige ikke havde meget Kendskab til. Der gik dog kun kort Tid, inden jeg rykkede op blandt Klassens bedste Elever, for her mødte jeg i Sang og Tale mit Modersmaal.

Efter min Konfirmation kom jeg atter tilbage til Sønderjylland, hvor jeg i et Par Aar lærte Landvæsenet paa en Gaard i Bovlund. Her kom jeg under stærk Paavirkning af den levende Danskhed, der udstraalede fra Frimenigheden i Pastor Poulsens Hjem. Det haver saa nyeligen regnet blev dér sunget ind i mit Sind, saa det siden har været stærkt præget deraf.

Udtaler Jens Martinsen Thau i sin selvbiografi ca. 1947.

Postkort

Postkort stilet til Jens bror Martin Thau i anledning af Martins fødselsdag 28. juli 1910. Postkortet forestiller Kieler Kriegshafen. Det lyder nogenlunde således:

Lieber Martin.
Ich Wünsche Dich glück zu deinens geburtstag. An diesen dunkeln Abenden liegst Du woll auf dem Bach und "taster". Dazu hatte ich auch sehr Lust, aber die Arbeit hier gebt mir Arbejd genuch. Ich habe es gudt und erhalten Unterricht von einem sehr tüchtiger Lehrer. Mit herzlichem Grüss bin ich Dein truers J.
Grüssen

mail af 7. dec. 2001 fra Carsten Friis Fischer til Erik Thau-Knudsen.
Kilder til denne side

Offentliggjorte

Thau, Jens: 25 Aar : Kolding Handelsskole : Beretning om Virksomheden 1888- 1913.. - (28 s.) [findes på Det Kongelige Bibliotek]

Private arkiver

  • Thau, Jens Martinsen (ca. 1897): En lille Rejse. Stil skrevet under Jens Thaus studium ved Jellinge Seminarium om Jens ulovlige krydsning af den dansk-tyske grænse i ca. 1897.
  • Thau, Jens Martinsen (ca. 1947): Selvbiografi,
  • Carsten Friis Fischer, e-mail til Erik Thau-Knudsen af 7. december 2001
  • tidligere elev på Nygadeskolen 1941-48, e-mail til Erik Thau-Knudsen af 21. september 2007

Mundtlige kilder

  • Ulla Thau, 21. december 2001
  • Birthe Thau, 21. december 2001
Bemærkninger Stamarkene for en del af Jens Martinsen Thaus børn og børnebørn er fortrolige. Der kræves kodeord (løsen, password) for at få adgang til dem. For at fortsætte ad Prinsessestien mod nyere slægtsled, kan du fortsætte til min egen side Erik Thau-Knudsen (1960-)
Siden oprettedes 2004-11-22
Sidste ændring 2015-07-09

Antal besøg seneste 24 timer:

Antal brugere on-line: