Erik Thau-Knudsens slægtsbog

Martin Hansen Thau (1837-1916)

💻

Hjerting Kirke (Hjerting Sogn - Frøs Herred - Haderslev Amt), i hvis sogn den attesterede blev født.
Taget i December 2002. 
Foto: Hanne Vinter Henriksen. Fra http://www.genealogy.dk/kirkeimg/store/1254.jpg, med tilladelse fra billeddatabasen Kirker i Danmark (http://sub.dis-danmark.dk/kirkeimg/New/index.asp).
Hjerting Kirke (Hjerting Sogn - Frøs Herred - Haderslev Amt), i hvis sogn den attesterede blev født. Taget i December 2002. Foto: Hanne Vinter Henriksen. Fra http://www.genealogy.dk/kirkeimg/store/1254.jpg, med tilladelse fra billeddatabasen Kirker i Danmark (http://sub.dis-danmark.dk/kirkeimg/New/index.asp).
Martin Hansen Thau med sin familie (søskende og forældre).
Billedet er taget mellem 1891 og 1899, antageligvis 1897-1899.<br>
Forreste række fra venstre: <a href="?id=65" class="til_gorm">Hansine Petrea Thau</a>, <a href="?id=120">Martin Hansen Thau</a> jr., <a href="http://thau-knudsen.dk/stamtavle/martin_1837.html">Martin Hansen Thau sr</a><br>
Bageste række fra venstre: <a href="?id=118">Margrethe Frederikke Thau-Jensen</a>, <a href="?id=66">Peter Gregers Thau</a>, <a href="?id=110">Kirstine Martine Thau</a> (?), <a href="?id=21" class="til_ejer">Jens Martinsen Thau</a>, <a href="?id=93">Hans Martinsen Thau</a>, <a href="?id=108">Karen Kirstine Thau</a> (?)
Martin Hansen Thau med sin familie (søskende og forældre). Billedet er taget mellem 1891 og 1899, antageligvis 1897-1899.
Forreste række fra venstre: Hansine Petrea Thau, Martin Hansen Thau jr., Martin Hansen Thau sr
Bageste række fra venstre: Margrethe Frederikke Thau-Jensen, Peter Gregers Thau, Kirstine Martine Thau (?), Jens Martinsen Thau, Hans Martinsen Thau, Karen Kirstine Thau (?)

Født som

Martin Hansen Thau (m)

Om navngivningen

Han hedder det samme som sin storebror Martin Hansen Thou, født 19-1-1824, der døde som spæd 12 år før attestantens fødsel

Født

3-10 1837, Østre Hjerting (syd for Vejen), i Nordslesvig, daværende Tyske Kejserrige

Død

1916 , i Ribe, Danmark

Uddannelse

Uddannet som lærer ved Tønder Seminarium før 1864

Beskæftigelse

Lærer i Rurup (Nordslesvig) nogle år, men efter 1864 sagde han sin stilling op og blev gårdejer sammesteds.

Ægtefælle/kæreste

Hansine Petrea Thau (♀), *3. maj 1846 som Hansine Petrea Gaarde, gårdmandsdatter fra gården Refslund, nær Rurup i Branderup Sogn, Slesvig/Danmark. (i dag i postdistrikt 6520 T

Børn

  1. Karen Kirstine Thau (♀), *22.2.1868 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Boede i 1948 i Ribe. Døde 1964 i Ribe, Danmark.
  2. Peter Hansen Thau (♂), *19. 3. 1870 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død som barn 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Barnløs.
  3. Margrethe Thau (♀), *8.1.1872 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død som barn 20. 1. 1881 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Barnløs.
  4. Kirstine Martine Thau (♀), *4. 5. 1874 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død 15. 4. 1942 i Silkeborg, Danmark.
  5. Hans Martinsen Thau (♂), *15. 6. 1876 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyskland. Død som spæd d. 22. 8. 1877 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyske Kejserrige.
  6. Jens Martinsen Thau (♂), *13. juli 1877 i Rurup, Branderup Sogn (syd for Toftlund) i Nordslesvig, daværende Tyskland. Skoleinspektør. D. i Aarhus 1961.$
  7. Hans Martinsen Thau (♂), *5. 3. 1880 i Rurup, Branderup Sogn, Nordslesvig, daværende Tyske Kejserrige. Død 6. 7. 1907 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyske Kejserrige. Barnløs
  8. Peter Gregers Thau (♂), *6. 7. 1882 i Rurup, Nordslesvig, daværende Tyskland. Uddannet bogbinder. Vagtmester i Horsens Statsfængsel. Bedstefar til Carsten Kipper Thau.
  9. Margrethe Frederikke Thau-Jensen (♀), *som Thau d. 18. 1. 1884 i Aabenraa, daværende Tyskland. Død ca. 1970 Ribe, Danmark. Skolelærerinde.
  10. Martin Hansen Thau (♂), *28. juli 1887 i Åbenrå i Nordslesvig, daværende Tyskland. D. 8. maj 1979 i Silkeborg. Skolelærer/skoleinspektør i Silkeborg.

Fader

Hans Peter Jensen Thou (♂), født/døbt 26.2.1786 i Østre Hjerting, Hertugdømmet Slesvig, under Danmarks Konge. Død: 30.1.1856 i Østre Hjerting. Gårdejer.

Moder

Margrethe Nielsdatter, født/døbt 22.2.1795 i Hedegård, Hjortlund Sogn. Død 2.5.1864 i Østre Hjerting.

Søskende

  1. Johanne Hansdatter Thou, f. 18.6.1809 i Hjerting. Gift med Johan Christop Schømann (?) (Halvsøskende: Af Hans Jensen Thou og Maren Nielsdatter)
  2. Jens Hansen Thou (♂), *11-7-1810 i Hjerting. Død 29-20-1828. Barnløs. (Halvsøskende: Af Hans Jensen Thou og Maren Nielsdatter)
  3. Anne Margretha Hansdatter Thou (Halvsøskende: Af Hans Jensen Thou (♂) og Maren Nielsdatter), K, f. 3-1-1813 i Hjerting. Hun blev gift to gange:
    1. Peter Frederik Borring (♂)
    2. Anders Johansen Smidt (♂)
  4. Niels Hansen Thou (♂), *3-10-1814 i Hjerting. Død 10-8-1843. (Halvsøskende: Af Hans Jensen Thou (♂) og Maren Nielsdatter)
  5. Ole Hansen Thou (♂), *2-8-1816 i Hjerting. Død som spæd 20-2-1817. Barnløs. (Halvsøskende: Af Hans Jensen Thou (♂) og Maren Nielsdatter)
  6. Hans Peter Hansen Thou (♂), *20-11-1817. Død 16-6-1879.
  7. Peder Hansen Thou (♂), *25-10-1819 i Hjerting. Død som femårig 27-1-1826. Barnløs
  8. Martin Hansen Thou (♂), *19-1-1824. Død som spæd 13-11-1825. Barnløs
  9. Maren Hansdatter Thou, født 2-12-1826. Død som seksårig 18-5-1833. Barnløs

Hvad andre siger om Martin Hansen Thau

Uddrag af 29.06.2004 fra Hans Heine Thaus slægtsbog, Alle data for Martin Hansen Thau.

Martin Hansen Thau blev født på en noget forsømt firlænget gård med stråtag i Hjerting den 3/10 1837 som søn af gårdejer Hans Peter Jensen Thau og Margrethe Nielsdatter. Han blev hjemmedøbt den 8/10 og senere introduceret i kirken.

Han var den yngste af faderens i alt syv børn og moderens tre børn. En udpræget efternøler.

Han blev vaccineret den 24/10 1838 af dr. Hansen.

Konfirmationen finder sted i Hjerting den 3/4 1853.

Hans far Hans Jensen Thou dør den 30/1 1856, men allerede den 29/10 1847 havde han overdraget gården til Martins 20 år ældre bror Hans Peter Thau. Da var Martin 19 år gammel.

Han bliver hjælpelærer i Rødding 1858-59, før han starter på Tønder Seminarium. Han tager afgangseksamen fra seminariet den 8. maj 1862. Derefter får han ansættelse som lærer i Roost i perioden 15/5 1862 - 1/8 1867. Han indgår ægteskab med gårdmandsdatteren Petrea Hansine Gaarde den 4/10 1867 i Branderup. De nygifte flytter til Rurup, hvor han virker som lærer fra den 1. sept. 1867 til 1878.

Han forlader da lærergerningen på egen foranledning, idet han som dansksindet ikke kunne affinde sig med at skulle aflægge troskabsed til den tyske kejser. Desuden forlangtes det efter nederlaget til tyskerne i 1864, at danske lærere skulle rejse sydpå og dygtiggøre sig i tysk til den undervisning, der nu krævedes af myndighederne.

Den 10. maj 1872 skriver han et klagebrev til myndighederne. Brevet, der er skrevet med gotisk skrift, lyder bl. a. således: For at en skolelærerfamilie på landet under forsvarlige forhold får fornøden brændsel, så antager jeg, at han ikke kan hjælpe sig med mindre end 16.000 tørv, hvilket ... bør ansættes til en pris af 22 & 1/2 mark for hver indførsel mere for den forløbne tid fra 18. januar 1860, i hvilke jeg ingen godtgørelse har fået....

Hans svigerfar Peter Hansen Gaarde dør i januar 1875 og hans hustru Petrea arver gården i Rurup efter ham. Han forlader som nævnt lærergerningen tre år senere i 1878 og helliger sig helt gårdens drift.

Gården i Rurup sælges, og familien bosætter sig nogle år i Aabenraa, som i tiden 1864 til 1920 var under tysk herredømme.

Bl. a. for at undgå, at sønnerne skulle indkaldes til tysk militærtjeneste, flytter familien til Kolding i 1888, hvor de køber to ejendomme. I Kolding er han ligeledes detaillist og avlsbruger.

I Kolding dør hans hustru den 9. april 1899.

Efter konens død sælger han sine huse i Kolding og flytter til Ribe, hvor han har købt ejendommen St. Nicolajgade 52. Det ene hus i Kolding sælger han til sin ældste søn Jens, der arbejder som lærer i Kolding fra 1899 til 1920.

I Danmark beskæftiger han sig ikke med lærergerning, men ernærer sig ved avl og handel med heste foruden vognmandskørsel.

Af hans syv voksne børn valgte de fire lærergerningen (Kirstine, Jens, Margrethe og Martin), én blev jurist (Hans) og én bogbinder (Peter). Hans ældste datter Karen fører hus for ham i huset i Ribe.

Fra maj 1894 fører han jøje regnskab med, på hvilken måde han har støttet hvert enkelt barn økonomisk.

Han indleder regnskabsbogen med følgende:

Denne bog indeholder en fortegnelse over de summer, som nogle af mine børn have modtaget til deres uddannelse og det er min bestemmelse, at de nævnte summer skulle fradrages dem i den arv, som måtte tilfalde dem, for at de børn, som ingen penge have modtaget, ikke kommer til at lide uret derved.
Tillige bestemmer jeg, at mine børns opdragelse skal være tilendebragt ved deres konfirmation.

Han må have oparbejdet en mindre formue, idet han var i stand til at yde studie- og etableringslån m.m. til alle børnene. Lånene og deres tilbagebetaling hold han nøje regnskab med, og restgælden blev senere modregnet i forbindelse med opgørelse af boet efter ham.
Som det fremgår af følgende bemærkninger i bogen, indtog hans ældste datter Karen en særstilling:

Da min datter Karen har måttet være hjemme under min kones svaghed, og fremdeles så længe hun er hjemme og altså ikke har kunnet tjene løn hos fremmede, så har jeg bestemt, at hun skave en løn af 100 kroner at regne fra 1. november 1898. Den sum, som hun derved får tilgode, skal hun ved arvedelingen have forud og dog skal hun ved arvedelingen erholde sin fulde arvepart.

Sønnen Hans oplyser i en ansøgning til Kjøbenhavns Universitet i marts 1905, forud for sit sidste studieår, at faderen, grundet på tyskernes overherredømme, måtte tage sin afsked uden pension.

Desuden at faderen lever af to små købstadsejendomme, i hvilke han havde sin formue anbragt.

Hans søn cand. jur. og sagførerfuldmægtig Hans Martinsen Thau vender dødsmærket hjem fra en rekreationsrejse til Sydeuropa. Han dør i hjemmet i St. Nicolajgade og begraves den 13. juli 1907.

Hans Heine Thau, 2004


Min Fader, Hans Martinsen Thau, var Gaardmandssøn fra Rødding.
Min Moder, Hansine Petrea Gaarde, var Gaardmandsdatter fra Gaarden Refslund i Branderup Sogn, Haderslev Vesteramt.
Fader kom paa Tønder Seminarium, hvorfra han dimitterede før 1864. Efter at han nogle Aar havde været Lærer, tog han uden Pension sin Afsked, fordi Tyskerne forlangte, at Lærerne skulde sydpaa for at dygtiggøre sig i Tysk til den Undervisning, der nu krævedes af Myndighederne i Sønderjylland.
Efter Afgangen fra Skolen blev han Gaardejer i Rurup, hvor jeg er født den 13. Juli 1877.

Udtaler sønnen Jens Martinsen Thau ca. 1947 i sin selvbiografi.

Kilder til denne side

  1. Carsten Friis Fischer (korrespondance 2001, samtaler 2002)
  2. Jens Martinsen Thau (Selvbiografi)
  3. Hans Heine Thau (korrespondance og samtaler 2004)

Siden oprettet

2001-08-06

Sidste ændring

2016-09-29

Antal besøg seneste 24 timer:
Antal brugere on-line:

💻      Desktop-visning