Mobil visning

Jens Martinsen Thaus biografi

Jens Thau, 75 aar gammel.
Jens Martinsen Thau, her 75 år gl., ved barnebarnet Birthes konfirmation i Hellerup 1952.

Jens Martinsen Thaus biografi

forfattet af ham selv i ca. 1947, da han skulle optages i Kraks Blå Bog. Jeg har indføjet hyperlinks i 2013.


Jens Thau

Biografi:

Min slægt er, saa langt den kan opspores, knyttet til Sønderjylland. Baade på Fædrenes og Mødrenes Side har den hørt til den dansktalende Gaardmandsstand.

Min Fader, Hans Martinsen Thau, var Gaardmandssøn fra Rødding.
Min Moder, Hansine Petrea Gaarde, var Gaardmandsdatter fra Gaarden Refslund i Branderup Sogn, Haderslev Vesteramt.

Fader kom paa Tønder Seminarium, hvorfra han dimitterede før 1864. Efter at han nogle Aar havde været Lærer, tog han uden Pension sin Afsked, fordi Tyskerne forlangte, at Lærerne skulde sydpaa for at dygtiggøre sig i Tysk til den Undervisning, der nu krævedes af Myndighederne i Sønderjylland.

Efter Afgangen fra Skolen blev han Gaardejer i Rurup, hvor jeg er født den 13. Juli 1877.

Mine Forældre solgte Gaarden og flyttede til Aabenraa, og her begyndte jeg min Skolegang. Det var den Gang ikke let for en lille, dansk Dreng at komme i Skole, fordi Undervisningen blev givet paa et Sprog, der var ganske ukendt. I vort Hjem taltes overhovedet aldrig Tysk. Derfor forstod jeg ikke, hvad Læreren sagde, men under Taarer og med slaaende Argumenter fik jeg efterhaanden fat paa det væsentligste. De tyske Gloser blev lært paa en saadan Maade, at de senere aldrig blev glemt. Da jeg saaledes i en Læsetime skulde stave i min Fibel, raabte Læreren: Laut, men da jeg sænkede Stemmen, fordi jeg opfattede det tyske laut som det danske lavt, fik jeg af Læreren et Slag ved Hovedet, saa jeg tumlede grædende ned af Bænken.

Da mine Forældre i 1888 flyttede fra Aabenraa til Kolding, fortsatte jeg min Skolegang i den kommunale Borgerskole. Nu maatte jeg til at lære Dansk, som jeg paa det skolemæssige ikke havde meget Kendskab til. Der gik dog kun kort Tid, inden jeg rykkede op blandt Klassens bedste Elever, for her mødte jeg i Sang og Tale mit Modersmaal.

Efter min Konfirmation kom jeg atter tilbage til Sønderjylland, hvor jeg i et Par Aar lærte Landvæsenet paa en Gaard i Bovlund. Her kom jeg under stærk Paavirkning af den levende Danskhed, der udstraalede fra Frimenigheden i Pastor Poulsens Hjem. Det haver saa nyeligen regnet blev dér sunget ind i mit Sind, saa det siden har været stærkt præget deraf.

Under mit Ophold i Sønderjylland kom det til at staa mig klart, at jeg ikke ville være tysk Soldat. Jeg kom derfor tilbage til Danmark, og søgte herfra om at blive løst fra tysk Statsborgerskab. Dette fik jeg ogsaa bevilget; men jeg blev samtidig afskaaret fra at besøge min Slægt i Sønderjylland.

Efter at jeg havde faaet dansk Indfødsret, begyndte jeg for Alvor at arbejde med Planen for min Fremtid.

Overvejelserne førte mig ind i Skolearbejdet, idet jeg kom paa Staby Højskole, hvor jeg blev uddannet til Vinterlærer. Som saadan virkede jeg i 1894 i Lindknud Sogn ved Brørup og 1895 i Heldgaard, Borris Sogn.

Efter endt Forberedelse kom jeg i 1896 paa Jellinge Statsseminarium, hvorfra jeg dimitterede i 1899. Samme Aar blev jeg Lærer ved Forberedelsesskolen i Kolding, og i 1900 fik jeg Ansættelse ved Kolding Latin- og Realskole, der, da jeg sluttede mit Arbejde dér i 1920, havde faaet navnet: Kolding højere Almenskole.

I de 20 Aar, jeg virkede ved denne Skole, var jeg med til at gennemføre Mellemskoleordningen, og jeg havde Naturhistorie og Geografi som Dimissionsfag i Realklassen og i de sidste Aar dimitterede jeg Studenterne i Naturfag. Jeg blev Adjunkt og Inspektør ved Skolen.

Jeg levede meget sammen med de Elever, som jeg underviste, idet jeg ofte tog paa Udflugt med en hel Klasse af Gangen, og jeg tog med Gymnasiaster paa længere Studierejser. Med et Studenterhold gjorde jeg Turen langs Rhinen, Sachsen, Berlin og Hamburg.

Som født i Sønderjylland stemte jeg den 10. Februar 1920 i min Fødeby for Danmark.

Fra nu af kredsede mine Tanker om at faa en gerning i det genvundne land. Jeg havde ønsket mig at komme til at virke i Flensborg.
Det blev imidlertid i Aabenraa. I de 27 Aar fra 1920 til 1947 kom jeg til at lede det kommunale Skolevæsen i denne By. Det var selvfølgelig interessant for mig at komme tilbage til den Skole, hvor jeg selv havde begyndt min Skolegang. Mærkeligt var det forøvrigt at konstatere, at der var sket meget faa Forandringer i de mange mellemliggende Aar. Det var ikke alene Bygninger og Lokaler, jeg genkendte; men ogsaa en del Skolemateriel fra min Skoletid gensaa jeg i flere Klasser. Det virkede selvfølgelig i høj Grad forældet, og det maatte derfor ogsaa forsvinde.

Arbejdet i de første Aar blev stærkt præget af Glæden over, at dansk Tale og dansk Sang atter lød ud fra de gamle Bygninger. Én Skolebygning var fra 1833. Senere var det Udviklingen af Skolevæsenet, der kom til at præge Arbejdet, der gik støt fremad indtil den 9. April 1940. Fra den dag begyndte en Trængselstid for Skolen, fordi den tyske Militærmagt lagde Beslag paa samtlige Skolebygninger.

I 1947 blev jeg udnævnt til Stadsskoleinspektør.

Ved siden af min egentlige Skolevirksomhed har jeg i Kolding været knyttet til Kolding Handelsskole hvoraf nogle Aar som Skolens Forstander. I samme Periode var jeg Medforstander for Kolding Forberedelsesskole. I Aabenraa var jeg med til at oprette den tekniske Skole, hvis Forstander jeg var i 27 Aar, og fra Starten har jeg været Leder af Arbejdsteknisk Skole.

I min Fritid har jeg dyrket Foreningslivet. I Kolding var jeg saaledes Formand for Fredsforeningen og Bestyrelsesmedlem i flere Foreninger. I Aabenraa blev jeg straks efter Genforeningen Formand for Folkeligt Samfund, og som saadan ledede jeg i 10 Aar alle nationale Møder og Fester. Initiativet til Oprettelsen af Dansk Ligbrændingsforenings Sydjydske Afdeling tog jeg, og jeg har siden Starten været Afdelingens Formand.
Formand for Aabenraa Amts Kræftforening har jeg været i en længere Aarrække.

Min største Interesse paa Foreningsomraadet har dog været knyttet til Grænseforeningen, i hvis Hovedbestyrelse jeg har haft Sæde. Som Formand for Aabenraa Amts Grænseforening har jeg haft rig Lejlighed til at være aktiv. Før den anden Verdenskrig foretog jeg ofte Rejser til Sydslesvig særlig i en Periode, da jeg var i Grænseforeningens Skoleudvalg og som saadan var med til Grundstensnedlæggelsen og Indvielsen af den danske Skole i Tønning. Under Krigen startede vi i Aabenraa Amt Sydslesvig Hjælpen, og efter krigen har vi ydet vor Støtte til det danske Kulturarbejde i Sydslesvig.

I 1906 indgik jeg Ægteskab med Christiane Marie Beiter, Datter af Forfatteren Andreas Beiter, Ringkøbing.
I Ægteskabet er der fire Børn, nemlig Mogens Thau, der er Tandlæge i Kolding og gift med Birgitte Hansen, Uffe Thau, cand.jur. Fuldmægtig i Finansministeriet og gift med Magda Schandorff, Olaf Thau, cand.pharm. i Silkeborg og gift med Bodil Larsen, og Aase Thau, Sygeplejerske og gift med Sigurd Eriksen, Fuldmægtig i Jydsk Telefonselskab, Aarhus. Jeg har 10 Børnebørn. I Kolding Eva, Ingelise og Hanne, i København Birte og Ulla, i Silkeborg Jens, Lars og Jørgen, og i Aarhus Lone og Niels.

Jens Thau

Biografien er skrevet af Jens Martinsen Thau ved hans pensionering (dog ikke før barnebarnet Hannes fødsel 25. feb. 1948), hvor han blev ridder af Dannebrog og derfor blev bedt om at sende et Curriculum vitae.