Erik Thau-Knudsen frem til 20-års-alderen

6. c på Enghavegård Skole 1972-73. Vi var det første hold elever, som vor dansklærerinde Else Bådsager fulgte fra 1. til 10. klasse. Med undtagelse af Mie (se nedenfor) er alle vi elever født i 1960 og dermed 12-13 år gamle på fotoet.

Forrest fra venstre: Anne Marie Mie Kuhn Ingerslev, Peter Jensen, Michael Lehnemann Hansen, Jane Dorthe Nielsen, Per Lindberg , Carsten Lange, Tom Aaboe.

Midten fra venstre: Erik Granner Granskov Hansen († 1997), Per Fogelberg († 2009), Anne Sørensen, Jette Billekop, Allan Henriksen, Laila Simonsen, Alice Christiansen, Else Bådsager (klasse- og dansklærerinde), Vinnie Nielsen.

Bagest fra venstre: Ole Jensen, Joan Michelsen, Ole Dam Larsen, Erik Thau Knudsen, Gitte Schjødt, Susanne Koch, Michael Jack Truelsen, Edith Bødtker

Der er angivet de navne, som vi bar dengang. Nogle (bl. a. Anne Marie Kuhn Ingerslev, Peter Jensen, Jane Dorthe Nielsen, Erik Thau Knudsen) har taget navneforandring siden da.

Billedet er taget af Nordisk Elevfoto A/S (Svenska Elevfoto AB), sandsynligvis i 1973. Stor version (150 dpi, 572431 byte)

Pileparkens Børnehave i maj 1967

Jeg boede i årene 1963-1979, d.v.s. praktisk taget hele min barndom, i forstadskvarteret Mørkhøj, som ligger i Gladsaxe Kommune mellem Gladsaxe Ringvej (O3), Motorringvej 3, Københavns Vestvold og Gyngemosen. I Pileparken lå kvarterets eneste børnehave i stueetagen på Pilegårdsvej 1, 2730 Herlev. Der gik jeg fra december 1963 til sommeren 1967. Børnene fortsatte derfra til enten Mørkhøj Skole eller Blaagaard Seminariums øvelsesskole Enghavegård Skole. Børnehaven var aldersinddelt i afdelingen for små (2-3 år), mellemstore (3-5 år) og store (5-7 år). Alle aldersgrupper er repræsenteret på billedet, men visse børn er fraværende, f. eks. min egen lillebror. Børnehaven havde en kogekone, som lavede varm mad til os en gang om dagen; det var næsten altid med brun sovs og kartofler. Legepladsen var flisebelagt med undtagelse af en lille plet græs og så fritidshjemmets legeplads, hvor vi børnehavebørn var uønskede.

Min datter hev billedet frem fra gemmerne 14. sep. 2011. De fragmenter af minder om børnene, som jeg fortalte hende, gengives her:

1. Lars (*1960). Hvis der var nogen, jeg havde noget imod i børnehaven, var det ham. Dominerende, men, som tiden viste, uden meget at have det i. Han belærte os andre, at de maskerede superhelte på samlekortene hed Bartmand og Robing. Jeg så Lars en halv snes år senere ved Gladsaxe Sportscenter som pædagogmedhjælper for en børnehave. Jeg var forbløffet men hilste ikke pænt.
2. Jeg selv.
3. Måske Dan Birkedal (*1961). Dan var en decideret ven i både børnehave og fritidshjem. Vi tabte kontakten, da vi blev for gamle til fritidshjemmet; i forvejen gik vi på hver sin skole.
4. Stig, senere kaldet Lille Stig (*1963). Han var født nogenlunde samme tid og sted som jeg selv, men var et hoved mindre end alle andre og alle årene. Mindst en gang årligt slog lille Stig sin knold, blev taget grædende og skrigende ud under vandhanerne, hvorefter han kom på skadestuen for at få syet sit hul i hovedet. Eneste forskel fra gang til gang var antallet af sting. Stigs kropvækst kom aldrig rigtigt i gang af sig selv, så da hans pubertet var halvvejs ovre, fik han hormonindsprøjtninger. Det hjalp så meget, at han ikke længere var pinligt lav, da jeg mødte ham omkring år 1990. Jeg mener, at han var blevet håndværker.
5. Vistnok Jan Lindegaard (*1961/1962). Han og hans tvillingebror Bo (tveægget, sidder vistnok nede i venstre hjørne) indgik i et slæng af gode venner, da vi kom på fritidshjemmet. Min bror og jeg besøgte også Lindegaard-tvillingerne privat. Familien holdt mange kæledyr, bl. a. skildpadder og marsvin. Jans og Bos storebror Tommy var spejderleder og rigtigt sej, syntes jeg. Tommys evner som entertainer for os yngre børn vakte min store beundring. Jan selv var portør på Herlev Sygehus, da jeg havde et studiejob som rengøringsmand sammesteds i sommeren 1980.
6. Margrethe, hed hun vistnok. Hun var af grønlandsk herkomst og lagde en gang under en udflugt med fritidshjemmet kraftigt an på mig. Jeg afviste hende, måske især på grund af graden af pinlig påtrængenhed. Alligevel opstod heraf smæderimet Erik og Margrethe er forlovet. / Kysser hinanden i toget!, som jeg måtte lægge øre til de næste mange dage.
7. Lisbet(h) (*1960). Hun var vist den eneste fra årgang 1960 i børnehaven, der ikke bestod skolemodenhedsprøven, som vi var oppe til på Mørkhøj Skole omkring billedets tilblivelse.
8. Johnny Marsengo (*1963). Han kom i min brors klasse på Enghavegård Skole. Han blev tidligt grebet af en spilledjævel, og man fandt ham overalt, hvor der kunne spilles, hvadenten det var kortspil, labyrinth, dam, ludo, og hvor held mere end evner var afgørende for udfaldet. Johnny gik dog ikke af vejen for et slag bob eller ind imellem bordtennis. Han kom meget i vort hjem frem til ca. 1974.
9. Ham her nåede jeg ikke at lære så godt at kende. Han brugte sut frem til i hvert fald 3. klasse i skolen, men lod ellers til at være en meget opvakt dreng.
10. Nogle af børnene har åbne munde. Det er ikke af kedsomhed — deres munde var altid åbne, hvadenten det handlede om at snakke eller tåbe. De var den slags børn, der er årsagen til de hyppige tinitus-diagnoser hos børnehavepædagogerne.

Her er jeg omkring 1 år gammel.

Fotoet er taget og fremstillet af min far, som dengang hed Henning Knudsen. Det dukkede op i 2007 under enkens oprydning i dødsboet efter min far. I perioden 1961 til 2001 var det nok i min farmors eje, dømmer jeg efter håndskriften på billedets bagside.

Indskannet på Grafisk Indtryk, Nygade 25C, 8600 Silkeborg, fra den 25 cm * 35 cm store original 2007-12-17. ( 72076 byte )