Forråd

Rabarberæblemarmelade

Rabarber, baggårdens henglemte grønsag, får fjernet sin surhed ved hjælp af den blide æblesmag.

Ingredienser:

  • 1300 gram rabarber
  • ca. 800 gram usprøjtede æbler
  • 2,5 deciliter vand
  • 1 kg lyst sukker, gerne økologisk rørsukker
  • 3 dl syltesukker
  • 4 spsk. calciumklorid
  • 3 tsk. Atamon

Desuden:

  • henkogningsglas
  • 1 tsk soda
  • ca. 2,5 dl vand

Tilberedningstid

2,5 timer, hvoraf 2 timer er aktivt arbejde

Fremgangsmåde:

Æblerne skylles, skrælles, kernehuse og dårlige dele af frugten skæres fra. Resten skæres i 8 dele hver. Stykkerne lægges i en gryde med 2 dl vand. Koges til at de er møre, i realiteten 25-45 minutter. Æblegrøden hældes i en blender og blendes.

Mens at æblerne koger, renses rabarberne for jord. Frugten skæres i stykker på 2-2,5 cm længde. Læg rabarberne i en gryde med 0,5 dl vand og det almindelige sukker. Koges, til at de er møre. Tilsæt calciumkloriden. Rabarber og æblegrød hældes sammen. Syltesukker efter behov (ca. 3 dl) tilsættes. Massen får et let opkog for at aktivere syltesukkerets pektin. Herefter tilsættes konserveringsmidlet.

Rengør glassene med 1 tsk. soda (natriumkarbonat) og skoldhedt vand, som hældes i det største glas og omrystes. Derefter hældes opløsningen i det næststørste glas, omrystes og der fortsættes, til at der ikke er flere glas. Skyl glassene med to hold vand.

Marmeladen hældes straks på de rensede glas og lukkes stramt til. Stilles med bunden i vejret i 20 minutter, hvorefter de vendes, rengøres med varmt vand, tørres.

Opbevares marmeladen mørkt og ikke for varmt (0-25 °C), kan den holde i 2 år. Stilles i køleskab efter åbning — som man altid skal gøre med marmelade.