Forråd

Brombæræblemarmelade

Brombær står i skyggen af andre klassiske bær som jordbær og hindbær. I virkeligheden er den en bærsort med vildskab og et lakridsagtigt pift i smagen, som her afbalanceres af æbler. Frugtens utilgængelighed bag tykke torne opvejes af dens rigelighed i den danske natur

Ingredienser:

  • 750 gram vilde brombær
  • ca. 1000 gram usprøjtede æbler
  • 2,5 deciliter vand
  • 4 dl lyst sukker, gerne økologisk rørsukker
  • 3 tsk. Atamon

Desuden:

  • henkogningsglas
  • 1 tsk soda
  • ca. 2,5 dl vand

Tilberedningstid

2,5 timer, hvoraf 2 timer er aktivt arbejde

Fremgangsmåde:

Æblerne skylles, skrælles, kernehuse og dårlige dele af frugten skæres fra. Resten skæres i 8 dele hver. Fortsæt arbejdet, til at der er 1000 g. Stykkerne lægges i en gryde med 2,5 dl vand. Koges til at de er møre, i realiteten 25-45 minutter. Æblegrøden hældes i en blender og blendes.

Mens at æblerne koger, renses brombærrene forsigtigt. Æblegrød hældes tilbage i gryden, sukkeret tilsættes, og blandingen får et opkog. Herefter tilsættes brombærrene og blandingen koger videre, til at bærrene er møre. Herefter tilsættes konserveringsmidlet.

Rengør glassene med 1 tsk. soda (natriumkarbonat) og skoldhedt vand, som hældes i det største glas og omrystes. Derefter hældes opløsningen i det næststørste glas, omrystes og der fortsættes, til at der ikke er flere glas. Skyl glassene med to hold vand.

Marmeladen hældes straks på de rensede glas og lukkes stramt til, rengøres med varmt vand, tørres.

Opbevares marmeladen mørkt og ikke for varmt (0-25 °C), kan den holde i 2 år. Stilles i køleskab efter åbning — som man altid skal gøre med marmelade.