Sjorisk

Oprindeligt indsendt 99-08-09

sjorisk, nordtyrkisk sprog, som tales af ca. 9{dp}000 langs floden Jenisej i Rusland. Sproget blev kodificeret i 1927 og skrives med det kyrilliske alfabet. Låneordene stammer fra mongolsk, russisk og burjatisk.

Trykt (fra CD-ROM)

sjorisk, nordtyrkisk sprog, som tales af ca. 9000 langs floden Jenisej i Rusland og er nærtbeslægtet med khakassisk. Sjorisk fik skriftsprog i 1927 og skrives med det kyrilliske alfabet. Låneord stammer fra mongolsk, russisk og burjatisk.

Ethnologue 14th ed. skriver

Shor

A language of Russia (Asia)

ISO/DIS 639-3: cjs

Population 

9,446 (1989 census). Ethnic population: 16,652 (1989 census).

Region

Altai Krai, Khakass Ao and Gorno-Altai Ao, on the River Tomy.

Alternate names  

Shortsy, Aba, Kondoma Tatar, Mras Tatar, Kuznets Tatar, Tom-Kuznets Tatar

Dialects

Mrassa (Mrasu), Kondoma. Some sources combine Shor and Chulym.

Classification

Altaic, Turkic, Northern

Language use

There is now a revival of study (I. A. Nevskaya 1996). A language association has been formed, and a chair of Shor was formed at the Pedagogical Institute in Novokuzneck. Few domains except perhaps family. Few or no children speakers. Neutral to strongly supportive language attitude.

Language development

Grammar.

Comments

Shor is different from the Shor dialect of Khakas. Altai missionaries worked out the first alphabet in the middle of the 19th century. Mountain slope. Christian (Russian Orthodox).

Bol’shaja sovetskaja encyklopedija side 1533 skriver

Шорцы, народность в в Кемеровской области  (Горная Шория). Численность 16,5 т. ч. (1970). Язык шорский.

Шорский язык, язык шорцев, относится к тюркским языкам (уйгурская группа)

folketællingen 2002 viser, at antallet af sjorisk-talende i Rusland er 6210.

(http://www.perepis2002.ru/index.html?id=17)

Folketællingens metodologi (Metodologiceskie pojasnenija) er på

http://www.perepis2002.ru/ct/html/TOM_02_MP.htm.

Visse definitioner, herunder beherskelse af sprog, står på

http://www.perepis2002.ru/ct/html/TOM_04_MP.htm

Brevveksling 2006-08-27

Kære Naja.

Jeg var lidt hurtig i min foregående e-mail af 2006-08-24 om sjorisk.

Jeg forvekslede i skyndingen sjorisk med tahur / daur. Jeg har ikke oplysninger om, hvilket sprog, der træder i stedet for sjorisk, men det er antageligvis russisk.

Forklaring
Min analyse af Folketællingen 2002 siger, at der er 29 sjorer i hele Rusland ud af det samlede tal på 6210 (d.v.s. 0,47%), som ikke taler flydende russisk (statistikken bruger termen "behersker russisk"). Af disse bor de 26 i Kemerovo-oblasten. Det samlede indbyggertal i Kemerovo-oblasten er 2899142, hvoraf 2895500, d.v.s. 99,8%, taler flydende russisk. I forvejen bor der 2664816, d.v.s. 91,9 etniske russere (herunder kosakker og pomoranere) i området. Statistikken siger ikke noget om dynamikken i Rusland, d.v.s. udviklingstendenserne, men med mit kendskab til realiteterne siger mig, at folk vælger prestige-sproget, og det er russisk.
I Kemerovo-oblasten desuden en masse tatarer (51.000) og tjuvasher (15.480). Særligt tatarer er gode til deres modersmål, jfr. http://www.perepis2002.ru/ct/doc/TOM_04_04.xls. Hvis det ikke er russisk, så er tatarisk bedste kandidat til assimilation.

Hilsen

erik

Naja Riegels skrev:

Kære Erik
I din opdatering af artiklen sjorisk skriver du at sproget er i tilbagegang som modersmål. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilket sprog der træder i stedet som modersmål.
Hilsen Naja



Naja Kühn Riegels
Gyldendal Leksikon
Klareboderne 3 - 1001 København K
Tlf.: 33755536

  

Min tekst 2006-03-31