mongolske sprog
mon'golske sprog,
sprogfamilie, som sammen med de tyrkiske sprog og tungusiske sprog traditionelt regnes til den altaiske sprogæt. Slægtskabet mellem de altaiske sprog er omstridt, men der er mange strukturelle ligheder, fx agglutination, hvor bøjning oftest sker ved tilføjelse af kæder af grammatiske elementer.
De ældste mongolske sprog opdeles i øst- og vestmongolsk. Mongolsk er både den overordnede betegnelse på sproggruppen og navnet på det vigtigste østmongolske sprog. Ud over de to hovedgrupper, som er indbyrdes forståelige og alle udviklet af klassisk mongolsk skriftsprog, findes der en række andre mongolske sprog, som er præget af mange arkaiske træk, fx dagurisk, monguor og mogholi.
Historie.
Sproget indtil 1100-t. betegnes som oldmongolsk; rekonstruktioner heraf hviler på låneord i nabosprog og transskriptioner i kinesiske tekster. Middelmongolsk forekommer i perioden 1200-1600 t., hvorefter det afløses af moderne mongolsk.
Skrift.
Den ældste ikke-litterære mongolske tekst er Djengis Khans Sten fra 1227; den ældste litterære tekst, Mongolernes Hemmelige Historie fra ca. 1240, er skrevet med kinesiske skrifttegn.
Den ældste mongolske skrift er oprindelig en semitisk skrift, som blev overtaget fra de tyrkiske uygurer i 1100-t. Det er en vertikal skrift, der læses oppefra og ned fra venstre mod højre. Skriften, der stadig anvendes i Indre Mongoliet, blev benyttet i Den Mongolske Folkerepublik indtil 1941, hvorefter man indførte den kyrilliske skrift. Siden 1994 har det været et ønske at genindføre den mongolske skrift, men beslutningen er foreløbig udskudt indtil årtusindskiftet. Det vestmongolske sprog oiratisk skrives med mongolsk skrift.
Grammatik og lyd.
De mongolske sprog er mht. ordforråd stærkt påvirket af tyrkisk, kinesisk og russisk. Sprogene er karakteriseret ved en overvejende syntetisk struktur. Et særligt træk er vokalharmoni, dvs. at vokalen i første stavelse af et ord bestemmer, hvilke vokaler der kan optræde efterfølgende i ordet. Derfor vil en fortungevokal i første stavelse efterfølges af fortungevokaler og en bagtungevokal af bagtungevokaler; dog er i neutralt. Dativendelsen hedder således på klassisk mongolsk -dür eller -dur alt efter ordets vokal, jf. A ulandur 'bjerg' over for degüdür 'yngre bror'. Se også agglutinerende sprog.
Øker