Noter
Opstarts-dato: 2006-06-27
kro'atisk, det mest udbredte sprog i Kroatien; det regnedes tidligere for en variant af serbokroatisk. Sproget tales også uden for Kroatien, især i nabolandene Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien og Slovenien. Standardsproget er ligesom serbisk og bosnisk baseret på den štokaviske dialekt. De to andre dialekter, kajkavisk og čakavisk, findes kun som talesprog; kajkavisk er udbredt i Zagrebområdet og čakavisk på Istrien og øerne langs Adriaterhavskysten. Fra ca. 1500 til begyndelsen af 1800-t. fandtes litterære traditioner inden for alle tre dialekter, men under den nationale vækkelse i 1800-t. enedes kroatiske og serbiske intellektuelle om at udvikle et fælles štokavisk standardsprog. Aftalen blev bekræftet i Wien 28.3.1850, men et enhedssprog blev aldrig til virkelighed pga. den politiske adskillelse mellem Kroatien og Serbien. Kroatisk kendetegnes i forhold til serbisk dels af det latinske alfabet og udviklingen af den oldslaviske vokal e til je og ije, dels af en udpræget purisme i ordforrådet, fx brzojav 'telegram', af brz 'hurtig' og jav 'meddelelse' over for serbisk telegram.
HKM
Ethnologue.com skriver i sin 15. udgave <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=HR>
Croatia. 4,496,869. National or official languages: Croatian, Italian. Literacy rate: 97%. Also includes Sinte Romani (131,000), Slovenian (22,810). Information mainly from B. Comrie 1987. The number of languages listed for Croatia is 7. Of those, 6 are living languages and 1 is extinct. (...)
Der blev i 2001 gennemført en folketælling. Resultaterne ligger på
http://www.dzs.hr/Hrv/censuses/Census2001/Popis/H01_02_03/H01_02_03.html (spejles på http://www.thau-knudsen.dk/dokumenter/forskning/kilder/kroatien_folketaelling_2001.html)
Ingen ændringer af originalen, d.v.s.
kro'atisk, det mest udbredte sprog i Kroatien; det regnedes tidligere for en variant af serbokroatisk. Sproget tales også uden for Kroatien, især i nabolandene Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien og Slovenien. Standardsproget er ligesom serbisk og bosnisk baseret på den štokaviske dialekt. De to andre dialekter, kajkavisk og čakavisk, findes kun som talesprog; kajkavisk er udbredt i Zagrebområdet og čakavisk på Istrien og øerne langs Adriaterhavskysten. Fra ca. 1500 til begyndelsen af 1800-t. fandtes litterære traditioner inden for alle tre dialekter, men under den nationale vækkelse i 1800-t. enedes kroatiske og serbiske intellektuelle om at udvikle et fælles štokavisk standardsprog. Aftalen blev bekræftet i Wien 28.3.1850, men et enhedssprog blev aldrig til virkelighed pga. den politiske adskillelse mellem Kroatien og Serbien. Kroatisk kendetegnes i forhold til serbisk dels af det latinske alfabet og udviklingen af den oldslaviske vokal e til je og ije, dels af en udpræget purisme i ordforrådet, fx brzojav 'telegram', af brz 'hurtig' og jav 'meddelelse' over for serbisk telegram.
Seneste rettelse: 2006-07-21