bosnisk, lokalt kaldet bosanski, løsriversprog fra det sydslaviske sprog serbokroatisk. Tales af 2-2,2 mio. bosnjakker (bosniske muslimer) fordelt på ca. 1,7 mio. i Bosnien og Herzegovina, ca. 245.000 i Serbien og Montenegro, 9.197 i Kroatien (2001) og ca. 150.000 i Vesteuropa og USA; endvidere af 200.000 i Tyrkiet. Er baseret på den neoštokaviske dialekt fra Øst-Hercegovina, d.v.s. samme som serbisk og kroatisk standardsprog. Bosnisk er ijekavisk i lighed med kroatisk. Der skrives oftest med det latinske alfabet med samme fonetiske retsskrivningsprincipper som i kroatisk og serbisk, hvor hvert bogstav svarer til en lyd. Sjældnere anvendes kyrilllisk alfabet i den serbiske variant. Adskiller sig fra serbisk og kroatisk væsentligst ved et større antal orientalismer ��� leksemer og fraseologismer af osmannisk herkomst (arabisk, persisk, tyrkisk), indlånt i tiden ca. 1455 til ca. 1885. Orientalismerne falder især inden for administration, rets- og krigsvæsen samt håndværk og handel.
Bosnisk regnes i Bosnien og Herzegovina for officielt forvaltningssprog p�� linie med serbisk og kroatisk. Har sprogkoderne "bs" (ISO-639-1) og "bos" (ISO-639-2). Omend bosnisk som selvstændigt sprog er en sociolingvistisk kendsgerning, kan det ��� i lighed med serbisk og kroatisk ��� af indresproglige grunde blot regnes som en variant af et større serbokroatisk fælles sprog. Således behandles det også ved et overvældende flertal af universiteter uden for det tidligere Jugoslavien. Grunden er, at standardsproget deles med serbisk og kroatisk om den fælles dialektbasis i østherzegovinsk neoštokavisk, hvilket bevirker meget høj grad af indbyrdes forståelighed med serbisk- og kroatisktalende. Bosnisk kan groft sagt betegnes som serbiske ord med kroatisk udtale, krydret med en mængde orientalismer.
Indsendt 2006-09-06 til Naja Riegels
Tekst markeret med farve er ny tekst i forhold til oprindelig.