2005-05-23 Til test hos Mensa

Det kan godt være, at man ikke bliver høj af at gå til optagelsesprøve hos Mensa. Men det lader til at være en fordel at være høj i forvejen.

Erik Thau-Knudsen

Indrømmet, jeg havde længe overvejet at komme til klogeklubben Mensas optagelsesprøve. I marts 2005 tog jeg mig endeligt sammen og meldte mig til over Mensas www.mensa.dk. Testen var den 3. maj. Den fandt sted hos et lokalt Mensa-medlem, som bor nord for Silkeborg Langsø i forstaden Balle. Der måtte trædes godt til i pedalerne, fordi medlemmets hjem lå på toppen af et højdedrag. Jeg ankom ca. 20 minutter før det aftalte tidspunkt og fordrev ventetiden (man maser sig vel ikke på i utide, vel?) med at køre rundt i det smukke og forbløffende børnevenlige kvarter. Og i øvrigt at få udtømningsfornemmelser af stort set alle kropsåbninger. Så det var med længsel, at endeligt jeg rang på hos medlemmet, som boede i et villahus som næsten alle andre på hans vej.

Der var tre andre testpersoner til stede — to mænd og en kvinde. Efter indledningen om testens regler — forlader man rummet, er testen slut, der må kun bruges blyant, ingen kontakt til andre, ikke kikke efter (Det behøver jo ikke at være rigtigt, hvad de andre laver, som jeg kommenterede) spurgte værten Hvis der er nogen, der har brug for en cigaret eller et toiletbesøg, så skal de sige til nu! Jeg tænkte: Ryge? Netop som jeg har kæmpet med at presse så meget røg ned i lungerne her i ventetiden? Nix!, men så slog det ned i mig: Defækering!

Det var i høj grad tiltrængt. Meget høj. Forhåbentlig vil hans forening vil give et bidrag til rengøringen efter mit besøg på hans toilet.

Forberedelser

Jeg havde selvfølgeligt gjort mig mine forberedelser. Været nede i en af de få boghandlere, som Silkeborg har tilbage (bortset fra antikvariaterne), og købe, hvad den bød på af intelligenstestende bøger. Løst kryds-og-tværser i månedsvis med stigende intensitet. Lavet hver eneste regneopgave på min vej. Udtænkt nye former for hjernegymnastik i ugerne inden testdagen.

Hjerne

Intelligens er en sjov størrelse, der kan sammenlignes med f. eks. hårvæksten. Øjensynligt ændrer den sig ikke ret meget over tid; man ved fra tvillingestudier, at man i starten af livet har en intelligens, som er meget betinget af ens miljø, mens den i slutningen af livet er genetisk. D. v. s., man kan opdrage sit genibarn til at blive en idiot, og det vil også kunne gøres med et vist held (næsten), men når barnet har rundet de 40 år, vil genialiteten ikke længere kunne skjules. Man ved også, at man kan forbedre sine intellektuelle testresultater med op til 10 % ved at øve sig på den specielle testtype. Man kan sænke sine medmenneskers testresultater helt op til 25 % ved at stresse dem og udsætte dem for nedværdigende behandling, som nedbryder deres selvtillid. Med mig selv ved jeg, at jeg yder mere og bedre under atmosfærisk højtryk. Så min bedste forberedelse kunne kun være at øve mig så godt som muligt, foretage mig ting derudover, som gav mig selvrespekt og så i øvrigt bede til bragende solskinsvejr.

Alle faktorerne var til stede, så hvis jeg ikke bliver optaget i Mensa på den test, kan jeg ikke skyde skylden på nogen eller noget.

Testen? Ja, den mindrede om den, som er tilgængelig på Mensas websted. Samme antal opgaver (36), alle sammen visuelle (der var ingen forklaringer, ingen muligheder for misforståelse), altid find den niende brik, men på 60 minutter i stedet for webstedets 40 minutter. Der var 3 opgaver, som jeg føler mig ret sikker på at have løst tilfældigt eller forkert, men sådan bør det også være — der skal jo også være plads testpersoner med IK over 180.

De andre

Det gode ved en Mensa-test sammenlignet med så mange andre konkurrencer er, at man vinder, hvis man er god - også selvom de andre er bedre end en selv. Men hvem var de?

De andre var høje og slanke af kropsbygning. Jeg selv måler 188 cm, hvilket er højt for min årgang (1960), men var hensat til at være undermåler sammen de andre testpersoner. De var i alderen 20-39, og den yngste (som også var den højeste) forlod selskabet 20 minutter før tid. Hvis man skal udlede noget heraf, så henter Mensa sine medlemmer blandt de højeste i et lands befolkning.

Man kan måske også udlede, at intelligens har at gøre med kropshøjde. I så fald er der nok ikke det store medlemspotentiale for Mensa i Silkeborg. De har ca. 100 medlemmer i byen, men hvis kommunens hjernemasse svarer til normalfordelingen, skulle der kunne være yderligere 900 mennesker, som kunne opnå medlemskab af klogeklubben. Jeg tror dog ikke på, at Silkeborg Kommunes befolkning er normalfordelt på det punkt. Midtjyder er jo mindre af vækst end folk i storbyerne. Prøv selv at køre med toget fra Århus mod Ikast om eftermiddagen og se selv: jo større afstanden er til Århus, desto mindre er de voksne passagerer, som stiger af toget.

Svaret

Testresultatet kommer med posten om et par uger, fortalte testafholderen os. I vil ikke få en kvotient, men et interval angivet i procent. Mensa er jo interesseret i de 2 bedst begavede procent af befolkningen og er mere fokuseret på at måle i procenter end i kvotienter. IK er et gummibånd : man kan trække i det alt efter hvilken spredning, man beregner efter. Høj spredning giver en høj kvotient (når den i øvrigt er over 100), lav spredning giver en lav kvotient. Alt efter sammenhængen kan I vælge at fortælle, om I har en IK på 136 eller 144, forklarede vor vært.

Svaret fra Mensa, som laves af en fagpsykolog, venter jeg stadigvæk på. Giver testen adgang til Mensa, så har man en god forklaring på, hvorfor man nogle gange kan komme hjem om aftenen og bare synes, at man har været omgivet af idioter hele dagen. Hvis psykologens udtalelse viser, at jeg tilhører den samme grå masse som de 98% andre danskere, så er det nok også mig selv, der er tosset.